Sommerinspiration #4: Dit indre sommer-liv…
Så blev det søndag og dermed ferie-tid, derfor får du nu den sidste sommerinspiration herfra.
Vi skal på sejlerferie ud for den nordfranske kyst, hvor mine forældre vugger rundt i deres kæmpe badekar La Bassine. Derfor skal vi i år på sommerferie til et sted, vi aldrig selv havde tænkt på, men som skulle være noget så fantastisk, nemlig kanaløerne Guernsey og Jersey.
Jeg glæder mig som et lille barn til igen at skulle opleve barndommens somre ombord på en båd. Håber blot min bedre halvdel og 2-årige ender med at dele min begejstring: sø-ulke to be.
Det er ikke med min gode vilje, at jeg slipper bloggen. Den daglige refleksion er meget værdifuld for mig, men den helt sikkert ustabile internetforbindelse og et ønske om 100% nærvær (eller noget der ligner, lad mig være realistisk) med min familie har gjort, at jeg har besluttet følgende:
Jeg vil blogge for mig selv, i hånden, i min lille notesbog, hver dag. Ikke til andre end mig selv og måske kun i stikord eller mange sider, alt efter hvad behovet er og skabertrangen siger. Jeg vil med andre ord skrive for mig selv i tre uger, og det glæder jeg mig usigeligt til.
Det handler om at ære min indre proces, lytte indad, se hvad der kommer, når roen sænker sig og hverdagen kommer lidt på afstand. Jeg lover at dele, men indtil da, så skal du måske også beslutte, hvordan du vil ære dit indre sommer-liv?
På gensyn 2. august, jeg savner jer allerede...
Sommerinspiration #3: Oplevelser til alle sanser?
Hvad mon du skal i løbet af sommeren? Rejse, eller er du så begejstret for, hvordan det danske sommervejr arter sig, at du gemmer pengene og rejser, når efteråret melder sig? Måske er det også bare på tide at overraske én af dine kære med en oplevelse, som adskiller sig lidt fra dagligdagen.
Hvad end din grund, så har jeg en anbefaling til dig, som - indrømmet kommer med en storesøster stolthed - involverer sydfynsk natur, uovertrufne madoplevelser og en guide i særklasse.
Min lillebrors firma Real Outdoor tilbyder oplevelser til alle sanser i den sydfynske natur.
Hvad med en gourmetdag i det sydfynske, eller en dag i kajak i det sydfynske øhav? Ej at forglemme hans geniale koncept Kærlighedstur, hvor I sejler ud til en jeres helt egen ø med hjemmelavet madkurv, champagne med hjemmebrygget hyldeblomst, alt sammen forberedt af havkajak-instruktør og kok udlært fra Søllerød Kro. Du kan også komme af sted i havkajak en hel weekend, hvis du drømmer om at overnatte i det fri - på den lidt luksuriøse måde med kok, som tilbereder mad over bål og sørger for, at I finder det bedste sted til overnatningen og får et godt glas vin at sove på.
Det er ikke bare sydfynsk natur fra sin bedste side, ikke bare et havkajak-kursus, ikke bare skøn mad. Det er det hele på én gang, pakket og leveret af ét af de mest entusiastiske og naturelskende mennesker, jeg kender.
Og så må storesøsteren vist hellere sætte punktum, inden det løber af med hende...
Sommerinspiration #2: Struktur i ferien?
I øjeblikket får jeg mange henvendelser i min indbakke, som omhandler de her lidt større - og ofte ganske kreative - projekter, som man håber at kunne fordybe sig i i løbet af sommeren. Det være sig en e-bog, nye tektster til website eller et nyt produkt, som skal udvikles. For dig, som ikke er selvstændig kan det også være noget, som ikke skal bruges professionelt, men blot den slags projekter, som hverdagen ikke levner tid eller fordybelse til.
Hvis du har et projekt, du brændende ønsker at gøre noget ved, så brug 3 minutter på at besvare følgende spørgsmål. Der er nemlig en overhængende risiko for, at sommeren siver ud af hænderne på dig, præcis som det strandsand, der lokker og flytter fokus.
* Beslut dig for ét (ja, kun ét) projekt, du ønsker at fokusere på.
* Sæt et mål for dette projekt. Hvor skal du være hvornår?
* Frem med kalenderen: Afsæt tiden, fuldstændig ligesom du gør det i hverdagen. Det er præcis her de fleste mister sommeren. Fordi de tror, at den tid de skal bruge til det kreative projekt lander i skødet, fordi de har ferie. Men ferie-tid går også stærkt, måske endda stærkere end hverdagstid.
* Læg en plan for, hvor du starter og hvad du skal nå, og strukturér det indenfor den afsatte tid. Lov dig selv at være realistisk. Det er sjovere at være forud for planen.
* Slutteligt, overvej hvad der skal til, for at du overholder din aftale med dig selv, særligt når sol, strand og vand kalder.
Hvis du overgiver dig til en smule struktur, også i ferie og sommertid, vil du opleve den kreative frihed og udfoldelse tusindfold.
Sommerinspiration #1 1/2
Hov, glemte da vist helt at fortælle, at jeg i går gæstebloggede på En Fugl i Hånden, og at du hele ugen kan læse med derovre om temaet over dem alle: kreativitet og skabertrang. I går åbnede jeg ballet, i dag er det den helt fabelagtige Lis fra Karlssons Kludeskab.
Der er masser af inspiration at hente med masser af forskellige vinkler på det kreative liv. Og helt generelt altid noget at komme efter hos Helle med fuglen i hånden.
Sommerinspiration #1: Kreative leveregler…
På fredag går bloggen - og dermed jeg - på tre ugers ferie. Derfor vil jeg de næste par dage forsøge at dele mine tanker om sommerens indre liv og måske inspirere dig til at tage stilling til dit. Der kommer oven i købet nogle små refleksioner og øvelser, du kan kaste dig ud i.
Lad os starte der, hvor vi så ofte gør; ved kreativiteten. For jeg har et lille værktøj til dig. Nemlig de kreative leveregler fra e-bogen i en samlet udgave, som du kan printe ud og hænge op der, hvor din kreative proces udfolder sig (de vil for fremtiden være at finde i værktøjskassen ude til venstre). Den kan også lamineres og tages med i sommerhuset, på charter, på rundrejse, bilferie eller den helt store jordomrejse.
Det vigtigste er, at invitere skabertrangen med på ferie, med ud i det danske sommerland og åbne op for de input, der kommer. Lyt, skriv ned, reflektér, tag tid, vær stille med dig selv i sommeren - med andre ord tag imod og ær processen. Skabertrangen holder ikke ferie, og måske har du lidt ekstra tid netop i denne måned til at lytte indad?
Lidt romantik på en mandag?
Lovede jer jo lidt romantik, så bedre sent end aldrig. Her lidt stemningsbilleder fra et maltesisk bryllup. Og som billedet tydeligt viser her, så er kærligheden mellem to mennesker på sådan en dag den samme (næsten) hvor på kloden du befinder dig. Det var en katolsk ceremoni med masser af ord og få, men meget smukke og velkendte (pop)-melodier.
Efter reception på en plads midt i byen Valetta, som ser ud som om den er hugget ud af en stor klippe-blok for 200 år siden med udsigt ud over det smukke Middelhav, blev vi kørt til et lille bryllupsparadis. Jeg tror jeg vil lade billedet tale for sig selv.
Skønt at møde nogle mennesker fra et liv for lang tid siden og mødet med deres børn bekræftede mig blot i, at tiden går hurtigt og livet udvikler sig. Helt ærligt, savnede kæresten min og ham den lille 2-årige, når nu alle andre havde deres "nye liv" med.
På trods af romantik, var det min gennemgående følelse den dag, så det er hermed noteret i livsbogen - tag dine kære med til bryllup, hvis på nogen måde muligt. Men smukt var det og nu er jeg en stor oplevelse rigere.
Indløsning af et styks savn?
Hjemme i tryg favn. Tillod mig at nyde det helt ud i tåspidserne (derfor missede jeg blog-indlæg i går), for åh, hvor havde jeg savnet. Først 100% fokus på et styks lille menneske, som nok var glad for at se sin mor men også stadig godt i gang med sit eget. Lige indtil han skulle i seng og vi krammede ekstra længe. Måtte også lige ind og se til det sovende barn en ekstra gang, er der noget som lige præcis den oplevelse, der kan få et forældre-hjerte til at flyde over?
Derefter sen middag på altanen, tilberedt af kæresten og med rødvin til. Ude godt, men hjemme helt klart bedst og det blev i en grad, jeg sjældent har oplevet det før, understreget i går. Savnet er indløst og erstattet af nærvær, kærlighed, taknemmelighed og ja, hverdag.
Hudløse tømmermænd?
Jeg er bare ikke god til tømmermænd. Det er derfor jeg prøver at undgå dem, men det lykkedes ikke i dag. Det er ikke så meget kvalmen og hovedpinen. Heller ikke selv om det her på Malta er national helligdag, så det ikke er til at opstøve en panodil.
Der er også de moralske tømmermænd, som jeg i den grad plejer at blive hjemsøgt af. Og nogle gange med rette, men de fleste gange helt ubegrundet. Dem kom jeg dog hurtigt af med, da den indre rappenskralde, frk. Korrekt og hr. Bedrevidende ikke kunne finde noget at sætte en finger på.
Nej, denne gang er det den følelsesintensitet, som kommer med tømmermændene. Når jeg har tømmermænd, er det som om jeg får skrællet et lag hud af, så jeg kan mærke alting endnu stærkere.
Selv om jeg elsker at være alene og sagtens kan dele smukke oplevelser med mig selv, så savnede jeg virkelig min lille familie til brylluppet i går. Og det savn er 10-doblet i dag.
Har netop talt med Noah, og han snakkede som jeg aldrig har oplevet det før i en telefon (uden at jeg dog forstod så forfærdelig meget af det), og jeg kan næsten ikke være i min krop for følelser. Ligesom tidligere da jeg talte med kæresten og han fortalte at Noah havde været i cirkus og det havde været så højt, at han havde siddet med lukkede øjne og tårerne trillende ned af kinderne. Så trillede morens tårer også. Og det har de gjort flere gange i dag, over den krimi jeg læste, over et billede jeg så, over en mail og over kommentarer til dette indlæg.
Havde helt klart glemt at kalkulere med de tømmermænd. Vi bliver bare aldrig gode venner, men i dag er vi vist tvunget til at udholde hinandens selskab. Så det prøver jeg…
PS. Bryllupsbilleder får I, når jeg er hjemme på en mere stabil netforbindelse.
Savnet midt i glæden?
Så blev det bryllupstid. Og den lille utryghed ved at møde alle "de gamle" sneg sig ind på mig ved morgenmaden. Lige indtil jeg kom i tanke om, at Jakob også ville være der. Et splitsekund efter ramte virkeligheden.
Han er her ikke mere. Jakob, gommens bedste ven og også én af de få jeg har holdt fast i fra dengang, druknede ud for Balis kyst for 2,5 år siden - heldigvis midt i sit livs "high". Han var glad, vellidt og landet lige der, hvor han altid havde drømt om.
I dag har jeg besluttet mig for at tage Jakob i hånden. Han skal med, det bliver ikke det samme uden ham. Og,samtidig mangler jeg jo en kavaler, og han var - og har altid været - den perfekte af slagsen. Jakob, du er savnet.
En pose blandede følelser?
Sidder med udsigt over Middelhavet på 9. sal, og føler mig som verdens heldigste, samtidig med at jeg ærgrer mig over, at jeg kun skal være her i 3 dage. En sidste følelse, som blander sig, er uroen over at opleve det hele alene.
Det er mange følelser på én gang, men sådan det, når jeg oplever nyt. Jeg kender efterhånden mig selv, jeg overvældes ofte, når jeg begejstres og midt i det, får jeg brug for at strukturere og planlægge (hvad skal jeg i eftermiddag, hvad med i aften, hvordan får jeg mest ud af min tid). Kontrollen sætter ind, men jeg prøver at afstå.
Så nu sidder jeg her på toppen af Malta og skriver, burde bade i poolen ved siden af mig, tage sol så de hvide stænger bliver bare lidt kulørte, gå ned og se det værelse jeg har fået, booke tid i spa’en, finde en butik og købe en bryllupsgave og skrive gæsteindlæg til ”En Fugl i Hånden", hvor jeg har fået æren af at blogge i morgen. Men nu sidder jeg lige her. Og nyder det. For ligegyldig hvor i verden du tager mig hen, så er bloggen et fast holdepunkt og et sted, hvor jeg kan holde fast i mig selv.
PS. Følelsen af uro over at være alene og tillade mig denne oplevelse, og et savn efter at dele den med et af mine mennesker tæt på, er velkendt. Jeg ved, jeg blot skal være i den, anerkende den, skrive mig ud af den, sende tanker (og sms’er) til dem, jeg gerne vil dele med, så kan jeg pludselig rumme den og dele oplevelsen med mig selv.
