Et menneske, som står mit hjerte meget nært, sagde til mig den anden dag: "hvis der er én ting jeg kan sætte min finger på hos dig, så er det, at du ikke tager dig selv alvorligt nok". Vi talte om skabertrang, om at udtrykke det man drømmer om. Og hun har ret. Det er blevet det nye samtale-emne og spørgsmål i min indre dialog: "tager du dig selv alvorligt lige nu?"
Og det virker. For jeg får smækket min r... i sædet og handlet på det jeg drømmer om, planlægger og får idéer til.
Måske er det et koncept du skal prøve, hvis der er noget du ikke helt får gjort noget ved, men hele tiden vender tilbage til i tanken? Det er ikke nemt, men det er et godt spørgsmål - og en særlig veninde, man får sådan et værdifuldt input fra.
Var til yoga-workshop i dag. Elsker yoga, men har ikke rigtig fået gjort noget ved det siden jeg fik Noah. Men min krop havde ikke glemt det. Faktisk havde den savnet yogaen så meget, at den synes jeg skulle belønnes. Jeg kom dybere ind i stillingerne end jeg har gjort meget længe. Det var skønt - og fascinerende at opleve kroppen huske på den måde.
Og når jeg er i min krop, kommer der en hel ny og fin slags kreativitet til mig og en lyst til at udtrykke mig. Det var så skønt at opleve og mit nye motto blev i dag: "Hej krop".
Og det fik mig også til at tænke på nytårsfortsætterne, eller rettere nytårsfokus, som jo bl.a. var krop for mit vedkommende. Og næstekærlighed. Og balance. Og nu hvor jeg har været til yoga kan jeg sige, at det går virkelig fint på alle tre områder. Jeg manglede lige at få kroppen med. Og jeg tror nok jeg fandt motivationen til at holde fast i yogaen, i hvert fald for en tid. Hvordan står det til med dine fokus-områder?
Jeg ved, jeg kører i samme rille. Men de hersens tanker om skabelse og eget udtryk optager mig. Hvordan kommer man fra tanke til handling, hvordan får man skabertrangen ud af sit system og ind i virkeligheden i form af en tekst, et billede, et produkt, en gave eller noget helt andet?
I dag havde jeg ingen planer, da Noah var lagt ud at sove. Det sker nærmest aldrig, hvorfor jeg for en ganske kort stund gik hvileløst om og derefter endte, hvor jeg altid ender, ved computeren. Men så var det, jeg pludselig tog mig selv alvorligt - eller måske bare fandt en tidslomme - og belsuttede mig for at lege en leg, som jeg opfandt for længe siden: "træk et ord i krukken". Jeg har en lille glas-krukke med ord, som optager mig, som betyder noget for mig og som er tæt på mit hjerte. Og aftalen er så, at jeg skal trække et ord derfra, og bare skrive løs.
Det gjorde jeg så. Og skrev 10 linier. Og nu sidder jeg så i stedet her og blogger. Fordi jeg kom til at tænke på processen. På at denne leg lykkedes (for 10 linier har vel også ret?), og hvorfor mon? Fordi der var en tidslomme, fordi der var uplanlagt tid eller i hvert fald tid (mens Noah sover), hvor jeg prøvede at pleje mig selv i stedet for bare at ordne dagens gøremål. Og så var det pludselig slet ikke svært.
Det er (også) denne uplanlagte tid, denne tid, hvor jeg næsten keder mig, men som alligevel er dedikeret til mig, som jeg skal begynde at bruge til at udleve skabertrangen. Det var da ikke så tosset en indsigt at få på en helt almindelig lørdag, som nu slet ikke er så almindelig endda.
Se det var tanken, at jeg skulle i gang med at sy. Og det kræver jo en symaskine (for jeg har i første omgang ikke tålmodighed til det der i hånden - det får jeg nok aldrig). Så jeg gik på den Den Blå Avis for at danne mig et overblik.
Og selv om jeg er blevet udnævnt elektronista for et par dage siden, så er det svært for mig at researche på dette område, og finde ud af hvilken model der bedst akkompagnerer mine behov. Så jeg startede bare på DBA med at danne mig et overblik, eller det var i hvert fald meningen.
Dem jeg fandt flest af, var de her. Og det er nok alligevel lige brugt nok for mig.
Jeg fortsætter lidt fra i går. For jeg har nu ikke kun skrevet mig ud af frustrationen og frygten, jeg har også skrevet mig ind i glæden.
Og så har jeg tænkt lidt. Tænkt mens jeg har skrevet på nyhedsbrevet om skabertrang. Hvad mon skabertrang er for dig, hvad drømmer du om at skabe og have tid til, hvad villle du gøre noget mere af, hvis du havde tiden?
Efter udsendelsen af nyhedsbrevet skulle jeg forkæles (som om jeg ikke allerede var blevet det gennem skriveriet), og derfor så jeg denne video, som nu kan blive din weekend-underholdning (20 min.)
Hvordan beskriver man, hvad den handler om. Ja, den handler om musik og lidenskab, men i en sær og meget nærværende grad også om skabertrang og om livet. Hvordan kan man ellers på 20 min. både smile, grine, få kuldegysninger, græde og klappe? Når man bare sidder hjemme i sofaen helt alene?
Du må selv se den. Jeg mærkede i hvert fald skabertrangen komme snigende med det samme. Måske fordi jeg blev rørt?
Skriv meget gerne en kommentar, så jeg kan få et indblik i, hvad denne skabertrang er for dig og hvordan du drømmer om at udtrykke den.
Jeg har haft en lidt underlig start på dagen. Noah kaldte højt og hjerteskærende på mig, da jeg afleverede ham i morges, og jeg var brøkdele fra at gå tilbage til ham, selv om jeg ellers aldrig gør netop det.
Da jeg kom hjem havde jeg en telefonsamtale, som udviklede sig uheldigt. Jeg følte med det samme præstationsmonsteret indeni mig tage over, den der er drevet af frygten for ikke at være god nok og hvad de andre mon synes. Og så en mail med et forslag som gjorde mig ked. Jeg fik en sær trang til at flygte fra det hele, krybe ind i hulen og nægte at komme ud. Men der er arbejde der skal gøres og penge der skal tjenes, så jeg har kæmpet med den indre dialog.
Selv mine nyhedsbreve, som jeg elsker at skrive, krævede overtalelse at komme i gang med. Men her bagefter, da jeg stod og lagde vasketøj sammen opdagede jeg det. Frygten og frustrationen var væk. Jeg havde simpelthen skrevet mig ud af det. Jeg skrev om et absolut yndlingsemne, nemlig skabertrang. Jeg er let og fri igen, og klar til at gå i verden. Det er det der sker, når jeg tager min skabertrang - og mig selv -alvorlig. Du kan - med lidt overtalelse indefra - finde ud af det destruktive og ind i det frie og skabende univers. Sikke en fest...
PS. Hvis du vil have fem tips til at finde og udtrykke din skabertrang, så tilmeld dig nyhedsbrevet herude til højre. Jeg lægger sidste hånd på dette nyhedsbrevs input i aften.
En særlig kvinde hare bedt mig om at dele min frygt et andet sted her i blogland. Og det gør jeg gerne. Det har så taget mig et par dage, og det er jo ikke fordi, der ikke er noget jeg er bange for (det troede jeg for ikke særlig lang tid siden, men det passer i hvert fald ikke). Måske er jeg bare lidt bange for at dele det, og dermed vise min sårbarhed (det er jeg så åbenbart også lid utryg ved)?
Her er tre ting jeg er bange for:
* Andre menneskers mening om mig...
Jeg har arbejdet og arbejder stadig meget med denne, men hold op hvor har netop den tanke drevet mig rundt i manegen. En klog dame sagde en gang til mig, at jeg blot skulle huske på, at der nok var ca. 50% af dem jeg mødte, som syntes jeg var alletiders. Forsøgte jeg at vinde nogle af de resterende 50% over, ville det kun betyde én ting: at jeg mistede terræn indenfor de 50% som helt naturligt synes jeg var god nok. Det hjælper mig til at bearbejde frygten.
* At miste mine nærmeste
En gang i mellem, når tankerne driver af sted med mig uden at jeg helt opdager det, så ser jeg mig selv til én af mine nærmestes begravelse. Og får med det samme en knude i brystet og tårer i øjnene. Så snart jeg oplever følelsen, så kan jeg stoppe tanken, men desværre ikke før. Det er da noget pjattet og morbidt noget at bruge sin tankekapacitet på.
* Ikke at være dygtig nok
Hvilket så resulterer i at jeg oven i købet måler og sammenligner mig med andre, og det er ikke sundt, hverken for mig eller for nogen som helst andre. Jeg har brugt en stor del af mit liv på at være dygtig og god, og det er hårdt, for hvis jeg ikke er det, hvad vil de andre så ikke tænke... Og så er vi tilbage ved den første igen.
Det er da tankevækkende, hvad de små celler oppe i hjernen kan drive os ud i. Langt det meste af min frygt starter i tanken, gør din også?
Og jo, jeg er helt sikkert elektronista - and damn proud of it. Skal eksempelvis eje den nye Ipad , så snart det er en mulighed (ikke fordi den kan noget nyt, men simpelthen fordi den er så lækker og det fineste legetøj), elsker min harddisk-optager og når tingene taler trådløst sammen, er meget taknemmelig for den lille DVD-afpiller vi forærede Noah til jul, som betyder at vi alle tre kan gå ud og spise og at "de voksne" rent faktisk kan nå at spise færdig og ligefrem føre en samtale før vi skal gå igen (Noah har siden han var halvandet selv kunne sætte DVD'en i maskinen herhjemme og låse min Iphone op med sine små fede fingre - de små er uden tvivl elektronistaer inden de fylder fem).
Jeg ææælsker de mange web-baserede software, som gør min selvstændige hverdag nemmere - og selvfølgelig sjovere og mere tjekket, men mest af alt elsker jeg den gamle sag lige foran mig, min første Mac, som måske nok snart fortjener en afløser, men jeg nænner det ikke. Vi er nemlig meget tæt. Ej at forglemme min Iphone. De to sidstnævnte har også et nært venskab og udveksler flittigt sladder, hvis jeg kun fortæller det til den ene. Det er da ret kært - og indrømmet ret elektronik-nørdet.
Jeg har de sidste par dage været grebet af en skør skabertrang og en sær lyst til at sy. Tror godt jeg kender de skyldige: Julia, Hverdagsjunkie og Karlssons Kludeskab. Det er altså nogle damer, som kan deres kram. Og hvis det nu var, at jeg havde en symaskine var det én ting, men det har jeg ikke. Og hvis det var, at jeg kunne sy, var det selvfølgelig en anden.
Alligevel kommer jeg i disse dage hele tiden i tanke om nye ting jeg godt kunne tænke mig at sy. Et betræk til hynden i den store klodsede dækstol, som vi har måtte hive frem fra gemmerne for at tilgodese memøs ryg. Med et nyt betræk ville det måske blive helt festligt...
Og, så er det jo snart fastelavn, hvilket i første omgang gjorde, at jeg tænkte BR (flovt at indrømme, men sådan er virkeligheden). Den næste tanke var selvfølgelig at være lidt mere kreativ, og jeg så pludselig Noah for mig som Postmand Per i hjemmesyet uniform, med papmaché-næse, runde briller og lille plys-kat (ja, jeg går all in på mest urealistiske vis, det er jeg klar over). Denne postmand er nemlig Noahs yndling.
Sådan noget som det her måske?
Det eneste der afholder mig fra at køre ud i Bilka med det samme og købe en symaskine er det faktum, at jeg ikke tror Noah ved hvad konceptet går ud på (og nok ville beholde næse og briller på i 20 sek.), og så er det måske et lidt for ambitiøst projekt at kaste sig ud i, når man er novice ud i denne skønne trang til at sy.
Går sådan lidt rundt og er lalleglad og taknemmelig. Synes i den grad at livet er til at holde ud, er fuld af energi og tingene går i den rigtige retning. Sådan gik dagen i dag uden rigtig at udrette noget af alt det kalenderen bød på. Men pyt, for jeg har nydt hvert et minut, har ført mange gode samtaler og er bare glad i låget.
Den her dag, følelse og glæde vil jeg gemme på - og ganske givet skrive ind i min nye fine taknemmelighedsdagbog - hvis jeg altså ikke lige havde skrevet det her, for det kan sådan en blog jo også bruges til.
Vil du være med - hvad er du glad i låget over, hvis noget lige nu?
