Mon min selvopfattelse er skæv?

Jeg har hyret en personlig træner og hun har sat mig på en rimelig streng diæt til at starte med, fordi hun fornemmer, at jeg havde brug for resultater i en fart (og det er fuldstændig korrekt, 13 måneder efter min søns fødsel mangler jeg stadig 12 kg – og værre endnu, jeg har kun smidt 4!) Derfor må jeg INTET sukker få i øjeblikket, og hvis du spørger mig, så syntes jeg faktisk, at jeg har gjort det meget godt. Er da godt klar over, at jeg er faldet i en enkelt gang eller to, meeen det har jeg vist lidt fortrængt. Min træner til gengæld, så det hele meget klart, da jeg afleverede min kostdagbog i dag. Hun satte store røde streger rundt om alt det, jeg ikke måtte spise. Og der var vist mere end jeg havde lyst til at huske… der er vist tale om helt almindelig fornægtelse. Pludselig følte jeg mig, som om jeg gik i fjerde klase og netop havde afleveret et tomt kladdehæfte. Skam, var den gennemgående følelse (ja, selv træningen den morgen var ulidelig hård, som om jeg bar på en skammens rygsæk alle de minutter jeg oksede af sted på løbebåndet). Jeg kunne være krøbet i et musehul. Og hun var sur, hende træneren, rigtig sur – og så kom den lille pleaser op i mig, som så mange gange før … Jeg vil jo bare så gerne, at jeg er dygtig og gør det rigtig godt (kan stadig høre pigen i fjerde klasse!), og da særligt overfor sådan en sej træner, som hende jeg har hyret. Men i dag fik jeg skæld ud! Træneren nævnte bernaise-sovs (som jeg, på spejder-ære, ikke har rørt) og jeg brugte al min tid på at benægte indtagelsen af det gule stads, mens det igen gik glimrende med at fortrænge de mange kugler is, jeg faktisk havde indtaget! Til slut afbrød hun mig og sagde ”måske skulle du overveje om din selvopfattelse er skæv, hvis du ikke kan se, at du har spist forkert i disse dage”! Så sagde jeg ikke mere…

Og derfor cyklede jeg hjem fra træning med tårer i øjnene, helt slået ud mens jeg skammede mig og inderligt ønskede at blive gode venner med min træner (og mig selv) igen.

Som coach må jeg jo tilføje, at jeg ikke mener hendes taktik var særlig hensigtsmæssig, men siden den skideballe, har jeg faktisk spist snorlige og uden dikkedarer, så måske virker det, og måske er/var min selvopfattelse, i hvert fald på det punkt, ret så skæv...