• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Er det misundelse?

    19 jun 2009

    Jeg er faktisk ret god til at begejstres over andres succes’er. Heldigt, da det er en del af mit job, altså at hjælpe mennesker med at få succes, men også at fejre succes’en sammen med dem og få den til at vokse endnu mere. Og jeg elsker den del af mit job.

    Den vej?

    Men alligevel er der bare nogle succes’er, jeg har svært ved at begejstres over. Og det er jeg ikke videre stolt over, for det må vel være misundelse? Altså, hvis jeg ikke kan glæde mig på deres vegne, så er det vel fordi jeg ikke selv har den samme slags succes. Hvis jeg skal være helt ærlig, og det har jeg faktisk ikke meget lyst til, men ok – here goes, så er det vel fordi, jeg godt kunne tænke mig for 100 kr. af lige præcis den succes, de har. Altså hvis det kommer for tæt på det jeg laver og drømmer om, så er det svært at være storsindet og tro på abundance og al det der? (der er plads til os alle, andres succes er også min succes og bla bla – ja, altså normalt elsker jeg tanken om abundance, men lige nu er det ærlig talt lidt irriterende at få smidt i hovedet. Det passet jo ikke rigtig ind i min tankestrøm her).

    Jeg tænker i skrivende stund på en hel bestemt kvinde, og jeg er altså ikke klar til at løfte sløret for, hvem hun er. Men det kommer nok, for det er ikke en ny følelse, som lige er dukket op i forhold til netop denne seje (hun vil frem her i verden, vil hun), tjekkede (kender alle de rigtige mennesker), succesrige (et imponerende CV), kontante (der bliver ikke lagt fingre i mellem skal jeg love for) og flittige (konstant lancering af nye produkter, idéer og samarbejdspartnere) kvinde.

    What to do? På gode dage overvejer jeg at foreslå hende et samarbejde (for jeg er jo også ret sej, på solskinsdage☺), på dårlige dage synes jeg bare det er uretfærdigt, at jeg ikke har lige så nemt ved at tjene penge, som hun synes at have. Det er også lidt af et paradox, på den ene side beundrer jeg hende helt vildt, på den anden side kan jeg næsten (who am I kidding) -  overhovedet - ikke rumme hendes succes.

    Den her bliver jeg vist ikke færdig med i aften, men nu er der taget hul på bylden, misundelsen vælter ud… Jeg lover at holde dig orienteret, når misundelsen rammer igen eller jeg er blevet en indsigt rigere omkring emnet. Det skal nok blive en succes, og jeg lover at fejre den med dig…

    2 Kommentarer »

    1. [...] om, er altså de mennesker hvis succes, jeg ikke er storsindet omkring og begejstret for (læs: Er det misundelse?). Selv om jeg – endnu en gang – har svært ved at indrømme [...]


    2. Malene — 19. juli 2009 @ 21:30

      Misundelse har altid været et forbudt ord...hvorfor egentlig??? hvis ikke du havde denne misundelse på denne kvinde, fandt du måske ikke ud af hvad du søger at få...tro mig, det er ikke pengene, eller kendisserne, eller, eller....jeg selv kender føelsen, men er misundelig på den fede måde. Faktisk har jeg handlet på det. I august skal jeg interwieve en af mine store coach forbilleder om hans successtrategi. Hvordan, hvorfor, hvormeget, troen på, hvem hjælper ham til succes osv. Lykke jeg er faktisk også enorm misundelig på den fede måde, når jeg nyder din ENORME preformance på en scene.....bare jeg kunne opnå halvdelen....så var jeg rig og berømt i min verden, som handler om egen tilfredshed og fulde potientiale. Jeg har så mange ideer, skriver og skriver er helt rundforvirret da jeg jo også skal ha ideerne ud over kanten, eller er de jo lige meget......


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar