Tager dommeren med til udlandet?

Så viste frygten igen sit grimme ansigt. Altså frygten for andres dom, eller rettere lettelsen over at slippe for den. Sidder og brainstormer på nye idéer og lige nu pønser jeg og en fantastisk samarbejdspartner Nine Haubirk www.2navigate.com på at tilbyde et spændende selvudviklingskursus i udlandet.

Og i slipstrømmen på sådan en god idé, kommer tankerne, både alle de gode idéer som navn, tillægsprodukter, salg etc. Og så kom også lettelsen. Lettelsen over at skulle lancere noget i et andet land, udenfor den lidt indspiste branche, som jeg er en del af, lettelsen over ikke at skulle placere os i forhold til konkurrenter, ikke skulle passe os ind og tage hensyn til, hvad der allerede er på markedet. Nej, nu giver vi den bare gas, skaber en succes, og der ikke nogen af dem, hvis dom jeg er bange for, til at dømme mig. Det håber jeg i hvert fald… Men mon det er sandt? For sådan et monster, som den dommer jeg også tidligere har beskrevet for dig her på siden, den viser ikke sit ansigt eller sin fulde størrelse, den har mange forklædninger og lever i overlegen stil på indersiden af mit hoved, så længe jeg ikke undersøger den, kigger den i øjnene og tager favntag med den.

Men tænk engang, at glæden ikke består i, at vi har udviklet et super fedt koncept, at vi skal gøre en forskel for en masse mennesker, at vi skal hjælpe nogle mennesker til næste niveau og give dem indsigter, så de bliver endnu bedre til at leve og tage ansvar i eget liv. det er jo det jeg kan, og det jer er stolt over at kunne. Det er jeg virkelig en smule rystet over.

Og det vil jeg lave om på. For dommeren tager jo med,  gemmer sig i kufferten og får alle de fede oplevelser sammen med mig. For det er mit hoved og min frygt. Men det slutter nu. Det skal være slut med at komme fra frygt, nu skal kærligheden indtage pladsen, og du bliver mit vidne…