Har universet en alarmcentral – og i så fald, hvem ringede?

Den anden aften sendte uiverset en lægeambulance, og det endda uden at jeg overhovedet havde nået at ringe efter den. Jeg havde nemlig travlt med at soppe rundt i selvhadsgryden og det var den jeg blev reddet op af.

Et menneske, som jeg respekterer og beundrer dybt, ringede og bad om min hjælp til at udvikle sin forretning. Han havde defineret ny målgruppe, ny værktøjskasse og ny aggressiv markedsføringsstrategi. Og nu bad han om min hjælp til at få det ud over stepperne. Jeg kunne uden tøven meddele ham, at der var ikke noget jeg hellere ville, for mange af de markedsføringsstrategier og tanker han havde gjort sig, har jeg selv gået og tumlet med den sidste tid. Jeg var bare ikke nået til handling endnu.

I stedet var jeg røget i gryden af destruktive tanker og selvhad, som du måske læste for nylig her på bloggen, pga. et uheldigt og trist telefonopkald, hvor jeg fejlede i forhold til mine løfter til mig selv omkring lighedsprincippet.

Så mens jeg sad der, og var lidt blue (for at sige det mildt), så sendte hvem end, der nu sidder på universets alarmcentral, mig en samarbejdspartner (jeg er godt klar over, at jeg selv har indflydelse, men ikke en gang jeg var kommet så langt, at jeg var begyndt at være konstruktiv og tænke i løsninger endnu) - både på det forretningsmæssige og mentale plan.

Hvad der imponere mig aller mest er, at udrykningstiden i dette tilfælde simpelthen var så kort, at alle stjerner må have stået helt præcist og snorlige, alle krystaller have blinket i den rette farve og alle energier dirret til min fordel. Så sådan kan en aften i gryden ende som en aften med udsigt, horisont, perspektiv og taknemmelighed.

Og så er jeg sådan set ligeglad med om de kalder det Loven om Tiltrækning, The Secret eller Positive Thinking. Jeg kalder det tillid til processen og et univers fuld af kærlighed. Og jeg gengælder med taknemmelighed over at universet rent faktisk har en alarmcentral…