Er du med mig?
Min begejstring for selvudvikling er altid størst, når jeg er i dialog med andre. Når jeg kan tænke højt, få input, indspark, kommentarer og en helt ny vinkel. Blive kaldt på mine gamle mønstre, når vi kan grine sammen - af os selv og hinanden. Når vi kan blive alvorlige eller stille - blot et øjeblik - fordi en stor indsigt er landet, fordi puslespillet pludselig falder på plads og det hele står lysende klart.
Så derfor, selv om jeg elsker min blog og ser dig for mig, når jeg skriver, så er det altså sjovest, hvis du også kommer på banen - også for dig. Fortæller mig, om jeg er på rette spor, om det også er sådan for dig, giver et eksmepl fra din egen hverdag, er uenig eller synes der mangler noget. Deler din begejstring eller dit stille øjeblik, hvor noget falder på plads eller du træffer en beslutning om at gøre noget andet eller anderledes.
Og jeg ved godt, at du måske også skal overvinde en lille frygt, frygten for at lægge dig selv ud på nettet, for at vise flag og sige din mening i et univers, som ellers kan svøbe dig i anonymitet og hvor du kan "lure" uden at blive afsløret. Det er i hvert fald én af de ting, jeg holder meget af ved Internettet. Men det er jo bare os, og vi har den samme interesse, nemlig at lære nyt om os selv og om livet, og jeg lover dig, at du vil blive modtaget med kyshånd, både af mig og af de andre læsere - også hvis du vælger at viser svaghed. Faktisk tror jeg, du vil blive overvældet over, hvor meget kærlighed og omsorg, der egentlig er, hvis du først åbner op. Alt det du i det øjeblik ikke kan give dig selv, det kan du får fra andre. Tro mig, jeg har oplevet det:) (Også selv om det, i selvudviklingens ånd, ikke er en god strategi på lang sigt. Men indtil da, så er det rart med støtte og helt sikkert også noget, der kan lære os, at give os selv den kærlighed).
Så derfor tror jeg, at jeg i en periode vil opfordre dig til aktivt at deltage ved at afslutte hvert indlæg med ... Det lille spørgsmål - til dig. Jeg kunne passende starte her -
Er du med mig - kan jeg regne med dig? Hvad forhindrer dig i at skrive en kommentar nedenfor - lige nu?
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Jeg er med men har helt klart den her lille frygt for om det jeg har at sige er "fornuftigt" nok til en blog-kommentar. Men omvendt - hvad er det værste der kan ske?, tænker jeg så. Og jeg elsker at læse blogs og andre kommentarer, så nu debuterer jeg så som blog-kommentator.
Skøn, oprigtig, fra-hjertet blog som jeg kan identificere mig med og derfor hilser hjertelig velkommen. Det er dejligt befriende med indlæg, der beskriver nogle på en gang meget personlige og så alligevel så universelle tanker og reaktioner. Det er menneskeligt og involverende, støttende og motiverende. Tak fordi du deler det.
Hvis én Louise 'tør' blotte sig i cyperspace, så gør jeg også. Jeg har aldrig blogget før, så tilgiv mig kære læsere, hvis jeg ikke følger de uskrevne regler.
Lykke, jeg begyndte at læse på din blog for et par uger siden - og blev i første omgang grebet af din skrivestil. Medrivende, direkte, ærlig og tænksom. Men du rørte også hurtigt ved noget dybere i mig - kald det et spejl eller et 'AHA' hænger det sådan sammen'. Jeg mødte mig selv.
Det skete det øjeblik, hvor jeg læste overskriften 'the dark side' - Lige der hoppede mit hjerte en ekstra gang, fordi disse ord og de efterfølgende refleksioner om 'dine mørke sider/skyggesider' ramte lige ind i hjertet, hvor min livsvej har sit udspring. Du holdt et spejl op foran mig og viste mig billedet at den udadvendte, selvsikre og kontrollerende kvinde, der også rummer usikkerheden, ønsket om anerkendelse og ikke mindst har et ønske om at acceptere sig selv fuldt ud - i jagten på at føle sig 'hel'.
Der ligger oceaner af gaver gemt i vores skyggesider - og jeg kan læse, at du kender og behersker midlet til at integrere og elske dine skygger. Det arbejde du gør 'for åben skærm' respekterer jeg mere end du aner - det kræver mod og vlje. En vilje til at se på sig selv hele vejen rundt, studere alle ens personligheder uden frygt, og finde gaven i hver eneste af dem - invitere dem indenfor og derved lade dem blive en integreret del af dig.
Jeg glæder mig til at læse om alle dine skyggesider - for dine skygger er også mine. Jeg tror på, at vi alle er ens i vores grundstruktur - og at vi alle har alle sider i os - positive som negative, gode som dårlige, så er dine skygger ikke unikke - de er også mine, og alle dine andre læseres. Det unikke er dog din blog, der kan blive et spejl til gavn for rigtig mange mennesker - inkl mig selv, da vi vil få lov til at møde sider af os selv, som vi måske endnu ikke har 'turde' kigge på selv.
Så hold dig ikke tilbage - træk de værste og de bedste sider frem, vis os dem, så vi kan se os selv gennem dine øjne - så vi gennem dig og dine ord kan favne , anerkende og elske alle sider af os selv.
Vi ses.
Absolut intet - andet end at jeg først har fundet dig nu.
Din blog er en for mig en relativ ny type blog som jeg lige skal vænne mig til - men nye facetter på gamle diamanter er jo altid interessante; så velkommen til blogsfæren