• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Hvad er min intention?

    18 jul 2009

    Her den anden dag fik jeg et input eller et værktøj om du vil, fra en rigtig dygtig veninde og kollega i branchen (Personlig planlægning og effektivitetsekspert Dorthe Rindbo).Vi talte om, hvad de andre mon tænkte og derfor i virkeligheden om frygten for andres dom. I den forbindelse havde Dorthe lært at stille sig selv spørgsmålet; "hvad er min intention med at sige eller gøre det eller det"? Det spørgsmål kan jeg godt bruge, for det illustrerer netop, at hvis din intention er ren, så kan og må du give slip på andres menneskers dom.

    Det hjælper mig eksempelvis meget, når jeg en sjælden gang skriver en statusopdatering eller kommentar på Facebolok (læs Hvad har du på hjerte?). For hvis det kommer fra en ren intention om at dele, at være glad eller andet, så kan jeg med ro i sindet skrive, hvad end jeg har på hjerte uden yderligere dialog om, hvad de andre mon tænker om det. Hvis jeg derimod gerne vil imponere eller blære mig (for det har jeg jo også en - omend mere skjult intention om - fra tid til anden), så er det jo egentlig ok, at være bange for at blive gennemskuet og kaldt på det. Sådan må det være.

    Et andet eksempel er en anden pige, som jeg har været så priviligeret at arbejde sammen med i denne uge. Hun havde set en sød og semikendt fyr i Føtex og havde ikke turde smile til ham. Så vi opfordrede hende til at skrive til ham på Facebook og hun blev straks bange for, at han ville se hende som gruopie. Her kom spørgsmålet også op, hvad er din intention, når du skriver til ham; hvis du ikke er groupie men bare synes han så super sød ud, så er den vel ikke længere? Og hemmeligheden er jo også, at vi alle, også semikendte, holder af at få komplimenter og anerkendelse. Hvem kan tænke noget dårligt om at få at vide, at man ser sød ud?

    I virkeligheden ligger spørgsmålet sig bare virkelig tæt op ad én af mine vigtigste værdier, nemlig ærlighed. Jeg er simpelthen så dårlig til at lyve, og derfor er det også rigtig fint at kunne afsløre mig selv, hvis intentionen ikke er ren. Så det er et spørgsmål, der virker for mig, og som gør det nemmere for mig at være autentisk og hvile i det, der er mig.

    Ville ovenstående spørgsmål virke for dig og/eller har du overhovedet brug for et sådan spørgsmål i din mentale værktøjskasse?

    1 Kommentar »

    1. Anja Lysholm — 6. august 2009 @ 23:31

      Jeg synes det er et supergodt spørgsmål at stille sig selv, og jeg gør det jævnligt når jeg kan mærke det indre opmærksomhedsmonster have lyst til skrive eller et eller andet bare for at få en bestemt reaktion. Ikke at jeg så nødvendigvis lader være, men så gør jeg det helt bevidst og sætter måske endda en lille "krølle" på, så modtageren også er klar over intentionen. MEN jeg kunne så absolut godt gøre det mere end jeg gør, så tak for påmindelsen!


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar