• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Afslapning eller arbejde?

    22 jul 2009

    Jeg er så begejstret for mit arbejde i øjeblikket, at jeg har svært ved at lade det være - og derfor nok også har lidt svært ved at slappe af. I aften er der ingen planer, og så står jeg i et dilemma, skal jeg nu arbejde med god samvitttighed - hele aftenen, eller skal jeg i virkeligheden flade helt ud, slappe af, læse en bog, hvis jeg da ikke falder i søvn, mens jeg gør forsøget...

    Jeg er meget optaget af tanken om, at vi skal være noget for os selv, før vi kan være noget for andre. Men det er altså noget andet at praktisere det - når nu der er så mange spændende projekter, der hiver i mig - eller som jeg hiver i. Så hvad nu hvis jeg gør begge dele, sætter mig godt til rette i sofaen, med te og hygge, og så arbejder lidt alligevel - må man det?

    Når jeg spørger om tilladelse, er det nok fordi jeg kender svaret. Jeg skal slappe af, lade computeren være slukket og så faktisk gå i seng! Og grunden til at jeg ved det er, at jeg her til aften er helt rastløs, ikke længere kan mærke hvad jeg har lyst til og higer efter at dulme det hele med lidt til den søde tand... Det er nu jeg skal lytte, ikke dulme, så det vil jeg prøve...

    Er du god til at lytte til dig selv og dine behov?

    6 Kommentarer »

    1. Kristine Gazel — 23. juli 2009 @ 08:05

      Først og fremmest, vil jeg sige, at jeg synes at din blog er spændende og interessant. Jeg interesserer mig også for selvudvikling, og hvordan man får det til at fungere i sin hverdag.
      Med hensyn til at lytte til sine egne behov, så er jeg orienteret imod tre kvaliteter, som jeg pt forsøger at få indkorporeret i min hverdag på forskellige måder; ro, fokus og nærvær.
      Forhåbentlig kan det hjælpe mig til at blive bedre til at lytte til, hvad jeg egentlig har behov for i forskellige situationer.
      Jeg er nemlig ikke så god til det, som udgangspunkt, og jeg kan sagtens genkende den situation du beskriver ovenfor.
      Men jeg er egentlig spændt på at høre, hvad du valgte; afslaping, arbejde eller ?


    2. Lykke — 23. juli 2009 @ 08:47

      Kære Kristine,
      Jeg valgte modvilligt og rastløst afslapningen, eller rettere søvnen... Der var ikke andet at gøre. Mens jeg skrev bloggen vidste jeg det godt, så nu er mit foku på at få en rolig weekend og et par ferie-dag ei næste uge - selv om mit arbejde optager mig helt vildt i øjeblikket, så er det vigtigt at finde balancen. For mig er rastløshed et signal om, at der ikke er balance...

      Tak for din kommentar og input ang. ro, fokus og nærvær. Dem vil jeg tage til mig:)

      Kh
      Lykke


    3. Julia — 24. juli 2009 @ 09:15

      Hmmm ... jeg synes det er SÅ svært at vide, hvad jeg i virkeligheden har brug for. Jeg mærker det i hvert fald tit først for sent og er virkeligt nødt til at øve mig i at mærke efter.


    4. Puk — 24. juli 2009 @ 22:33

      Klokken er 23.27 en fredag aften, og jeg har lige rettet lidt til på hjemmesiden. Min indre Duracel-kanin har kørt på højtryk den sidste uge (efter min session med dig, Lykke!). Og det er jo fedt! Jeg har rykket på de vildeste ting på kort tid, og jeg har været helt høj - og nok også lige glemt at mærke efter, hvornår jeg skulle slappe af eller gå en tur. I går kom min datter hjem fra ferie, og så var der stort pres på computeren, og jeg fik pludselig en hel aften i sofaen foræret!
      Jeg sendte hende mange kærlige tanker, fordi hun gav mine øjne og mit hoved en tiltrængt pause. Måske kan jeg selv finde ud af det næste gang?

      kh
      Puk


    5. Helena — 27. juli 2009 @ 20:50

      Hej,

      Kender det så godt med at have energi og lyst til at arbejde og være kreativ. Det en fantastisk følelse og jeg er selv i en intensiv periode med opstart af selvstændig deltids-virksomhed. :-) Jeg kan arbejde 24-7.

      For mig er yoga og healingsmassage sagen at komme tilbage i kroppen og mærke efter. Om jeg egentlig er træt, energisk eller glad.
      Jeg tror ikke man kan tænke sig til hvordan man har det - jeg kan i hvertfald ikke. Der må kroppen ind -....og tankerne væk.

      KH
      Helena


    6. [...] lige lidt for langt væk fra jorden. Allerede i forrige uge mærkede jeg de første signaler (læs Arbejde eller Afslapning?), men energien var simplethen blevet for god. Jeg var allerede afhængig. Og når jeg er der, så [...]


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar