Har du fået nye bryster?
Én af mine veninder fortalte for nylig, at hun ønskede sig nye bryster. Jeg blev overrasket. Jeg havde ikke sat i hende i den kategori, som fik lavet nye bryster. Men findes der i virkeligheden stadig en bestemt kategori for dem med ”falske” bryster, er der ikke mange flere end jeg er klar over, som har fået lavet nye, fine, større eller anderledes bryster? Altså ,man får vel ikke lavet sådan et par fine nye for så at skulle gemme dem væk og kun tage dem frem, når man er alene og mørket er faldet på?
Jeg sagde til hende, at hun skulle gøre op med sig selv, hvordan hun ville forholde sig til andres fordomme, for ligegyldig hvad, så kommer der en reaktion. Det gør der bare, når man stikker hovedet op over mængden eller gør noget uventet i forhold til hvordan andre mennesker opfatter én. Det er desværre helt sikkert. Og måske er halvdelen af venindernes reaktion i virkeligheden misundelse, fordi de ikke tør selv, men det er jo stadig en reaktion. Efter at have grublet lidt over det, spurgte hun mig, hvad man så siger, når nogen spørger ”har du fået nye bryster”? Er det i virkeligheden lidt det samme som en ny frisure, som man lige svinger med, når nogen spørger og siger ”ja, vellykket ikke?”
Jeg har en anden veninde, som fik lavet nye bryster for mange år siden, dengang det stadig var for de få. Jeg husker, at vi gik tur i Dyrehaven. Jeg var ret nysgerrig på den operation og min veninde spurgte mig: ”Vil du gerne se dem?”, hvorefter hun hev op i blusen og ud i hovedet på mig stod to store (smukke) bryster til offentligt skue lige der midt på parkeringspladsen. Det var nu alligevel lidt grænseoverskridende, men hun fortalte, at hun altså havde fået et andet forhold til dem (brysterne altså) efter at have været under kniven – og det skal jeg lige love for.
Så måske skulle jeg have svaret min veninde, at hvis de spørger, så kan hun jo lige svinge med dem (kan de det?) – og evt. løfte op, og så bare sige ”ja, vellykket ikke sandt”? Så siger de nok ikke mere.
Har du fordomme om kvinder, som har fået lavet bryster?
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Ingen fordomme her nej, hvilket også ville være enormt fjollet, da jeg selv har fået indsat saltvandsimplantater for små syv år siden. Grunden til, at jeg efterlader en kommentar er der, hvor du skriver, at "man vel ikke får sådan nogen nye, fine nogen for bare at pakke dem væk og kun tage dem frem, når man er alene i mørket". Sjovt nok er det faktisk præcis det, jeg gjorde. Mine bryster er ikke for omverdens skyld - de er for min egen. Og ja, så har mine kærester jo selvfølgelig også nydt godt af, at jeg ikke længere er flov over at tage bh'en af sammen med dem. Grunden til, at jeg fik lavet bryster i sin tid var, at jeg synes, at bryster er en stor del af feminiteten (for mig) og jeg havde ikke meget femininitet for nu at sige det meget pænt. Jeg har altid været meget tynd og det har jeg altid været rigtigt ked af. Jeg følte mig drenget og meget lidt kvindelig. Jeg er ikke fortaler for at få lavet indgreb - på ingen måde. Det må være op til hver enkelt, hvad der føles rigtigt for dem. Jeg er ikke flov over, at jeg i sin tid fik lavet mine bryster, men de er ikke desto mindre stadig mine bryster, og tanken om at stå og hive dem frem på en parkeringsplads ligger mig meget fjernt, så om man udvikler et andet slags forhold til dem på den måde, tror jeg, er meget individuelt - som alt muligt andet også er det:-)
Efter mine tvillingers kamp efter mine forsuttede brystvorter og mælkerester, tænkte jeg: Nu er tiden inde, motivationen er i top. Så jeg drog på privatklinik, led en dags tid og fik lavet små lethængende hudlapper om til en lille c-skål, som hverken er prangende eller smålig. De er bare mine. Valgt, købt og betalt.
Fra at være omtalt som 'min patter', er de nu blevet til 'mine små bryster', der understøtter den feminime side af mig selv.
Jeg tænkte og talte faktisk om at få større bryster i flere år. Også før ungerne kom til. Men først da jeg fandt ud af, at jeg ikke ville have større bryster for andres skyld end min egen, var svaret nemt: JEG ville gerne have dem - for MIN skyld. Ikke for min mands. Ikke for venindernes. Ikke i provokation imod mine forældre. Men for min skyld - min feminime sides skyld.
Jeg var helt afklaret med, at det ikke var vejen til en bedre jeg-følelse eller et større selvværd. For den kommer ikke udefra. Jeg er stadigvæk den samme Louise indeni - nu bare afklaret med og glad for det valg, jeg tog - for min skyld. Og det er jeg ikke flov over at indrømme i dag - end ikke overfor min traditionelt tænkende familie.
Min holdning er; gør hvad du har lyst til - men vær afklaret omkring motivet. Sørg for at valget er taget i overensstemmelse med dine egne kerneværdier - og ikke andres.
Knus
Kære Louise og Malene,
Tak for jeres super gode og ærlige input.
Det er helt klart mig der har fordomme og tror, at når man har fået lavet bryster så viser man dem frem eller også er de så store, at det er tydeligt for en hver. Jeg kender jer begge og har aldrig tænkt tanken, at I havde fået "onduleret" barmen og det synes jeg er intet mindre end fantastisk. For det er jo for ens egen skyld og ingen andres. Min veninde er også blevet så meget klogere og det har bekræftet hende i hendes ønske om nye bryster.
Kh
Lykke