Er det for meget at forlange?

Hjemmedyrket og økologisk hele vejen. Lidt misundelig?

Jeg modtog dette billede i morges fra min lillebror. Han bor på landet. Og det er ikke en overdrivelse. Der er 20 min til den nærmeste rutebil (ja, det hedder det, derude hvor han bor).

Til gengæld er dette resultatet af de garvede hjemmegartneres indsats for 3 måneder siden (og det er altså ikke min bror, men hans svigerforældre som kan bryste sig af den titel).

Min bror har så vandet den sorte muld og er nu selvforsynenede i alt fra gulerødder til salat og krydderurter. Glem alt om økologi i Irma, det der er ægte fornøjelse. Fra egen have.

Og så langt har jeg ikke en gang tænkt, altså til at man kan dyrke egne grøntsager. Når jeg drømmer om en have, så er det i første omgang for at kunne lukke døren op og sende lillemanden ud i den friske luft. For at kunne sidde på min egen terrasse med grill og terassevarmer og loungemøbler og det hele og nyde de danske sommeraftner. Men den her vinkel, frugt og grønt, oveni, ja, så må der snart ske noget. Er i hvertfald misundelig, men synes godt nok også, at de bor langt væk. Ligegyldig hvor dejligt der er derude på landet....

Så nu er jeg tilbage ved den gamle udfordring, jeg vil åbenbart gerne have det hele... En have i byen, og jeg taler altså ikke om et frimærke, men på den anden side heller ikke så mange kvadratmeter, at det kræver havetraktor (den har lillebror lige investeret i). Der skal "bare" være plads til lidt terrasse, lidt leg og lidt grøntsager. For de ser godt nok lækre ud på billedet, jeg bliver lidt sundere bare ved at se på dem...

Hvad med dig, vil du også have det hele?