• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Kan det spontane lykkes?

    27 jul 2009

    - også når man er blevet forældre? Ja, for dælan, det kunne det her til aften.

    Vi havde planlagt vores første date - altså som vi helt egenhændigt havde sørget for og som ikke var pga. en invitation eller andet arrangement - uden vores 14 mdr. baby. Nogle vil mene at vi har været lidt for lang tid om at komme ud af starthullerne, eller forældrehullerne, som vi helt sikkert har været faldet i, men til gengæld gjorde vi det med manér og helt efter bogen. og det endda uden at planlægge og strukturere indholdet (selv om - indrømmet - jeg et par gange i løbet af aftenen var ved at fortryde, at jeg ikke havde bestilt bifbilletter og bord:).

    Men der var intet planlagt. Lidt af en udfordring for mig, særligt når mine forventinger er store. Belsuttede  en halv time før filmen startede, at tage i bif ca. 35 min. derfra, hvor vi bor, og vi nåede endda popcorn og slik (undskyld til min træner Heidi, jeg valgt i aften spontaniteten og lysten og gav midlertidigt slip på diæten). Efter bif var vi  de helt groggy og trætte forældre (kl. var da 19.15), men med en kop kaffe og lidt forældre-snak lettede tågen igen.

    Efter næsten at være endt på no-name, forholdvis ligegyldig italiensk restaurant faldt tanken på, hvad der viste sig at være det helt rette - Scarpetta - Cofoco-folkets nyeste skud og en anbefaling værdig. Vi gik all in. Glemte for et øjeblik budgetkonto og barselsudgifter og overgav os til den perfekte spontane aften. Som - i parentes bemærket - og på trods af vin til maden, som gjorde mig noget snalret (der skal ikke meget til) også bød på den slags, som vi alt for længe har været alt for trætte til.

    Successtrategien, som helt sikkert skal prøves igen: Jeg besluttede tidligt,  at jeg ville tage hurtige beslutninger, ikke tænke for meget og slet ikke tænke på risikoen for at blive skuffet og så bare kaste mig ud i det, der føltes rigtigt. Og det virkede - helt fantastisk og helt spontant. Kunne ikke have haft en bedre aften...

    Hvordan står det til med din spontanitet?

    1 Kommentar »

    1. Monica — 29. juli 2009 @ 06:41

      Spontanitet er noget nær ikke-eksisterende her i baby-barsels-universet. Men der arbejdes på sagen ... men går det spontane ikke lidt tabt, når der først skal arrangeres babysitter, sikres at manden har fri osv. Jeg mener .... det bliver i hvert fald planlagt spontanitet. Det er vel i bund og grund også bedre end ingen spontanitet overhovedet.
      Hmn ... det satte tanker i gang.


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar