Hvor kom det fra?

Hverdagen stikker lidt i øjeblikket...

Man har det godt indtil man ikke har det mere! Det må jeg sande efter en dag med hovedpine og ulidelig træthed. Jeg kan starte med at konstatere, at jeg vist ikke har passet ordentligt på mig selv. I dag er det "bare" humøret, eller rettere sagt følelserne, som er uden på toget. Jeg er så sensitiv i dag, at jeg begyndte at græde, da min lille søn kom stavrende ind til mig i morges.

Det gik ellers lige så flyvende, men måske var jeg lige lidt for langt væk fra jorden. Allerede i forrige uge mærkede jeg de første signaler (læs Arbejde eller Afslapning?), men energien var simplethen blevet for god. Jeg var allerede afhængig. Og når jeg er der, så ignorerer jeg signalerne, for nu går det jo lige så godt.

Problemet er bare, at det kun bliver værre af det. For så lander jeg med et brag. I hvert fald et sensitivt brag. I morges da jeg vågnede havde jeg mest lyst til bare at sætte mig ind i sofaen med en kop the, et tæppe og en bog og så ellers bare nyde stilheden (når lillemanden var afleveret), men arbejdet kaldte. Og det af den slags med deadline og andre mennesker involveret, så jeg på trods af et selvstændigt liv ikke bare kunne aflyse.

Nogle gange virker det også at arbejde og få hovedet over på andre tanker, men behovet for absolut ro forsvinder ikke. Der føres regnskab. Hvis jeg betaler nu kan jeg måske ligefrem nyde processen, selv om det er svært bare at sidde helt stille, hvorimod det bliver surt og måske ligefrem smertefyldt (følelsesmæssigt mere end fysisk), hvis jeg lader gælden vokse.

Jeg kan ikke mærke hvor eller hvad denne sensitivitet kommer fra, men jeg kan mærke hvad jeg har brug for, og mens jeg skriver her indser jeg, at det er det eneste jeg behøver at vide lige nu. Hvis jeg giver mig selv, hvad jeg har brug for, så er jeg måske så heldig, at svarene kommer senere. Jeg må læne mig tilbage i uvisheden og lytte indad, om end jeg virkelig ikke er god til netop det...