Hvem er dit modeforbillede?
Jeg skal fotograferes i næste uge, og endnu bedre jeg skal styles - af den meget dygtige dame Christina Wedel! Derfor modtog jeg i dag et spørgeskema, hvor det bl.a. blev spurgt til min størrelse, og det var helt rart at kunne svare, at det nu var den samme størrelse som før graviditeten. Men så var den pludselig gal, for et af spørgsmålene var "Hvem er dit modeforbillede?" og det ved jeg simpelthen ikke.
Jeg har aldrig gået specielt op i mode, men jeg er da rimelig optaget af, hvad jeg selv har på og hvordan jeg tager mig ud. Og skal jeg være helt ærlig, så kan jeg ikke svare særlig klart og tydeligt på, hvad min stil er og hvordan jeg gerne vil gå klædt. Men det vil jeg gerne kunne, for jeg er sikker på, at ligesom med alt andet, så kan det ses og mærkes, når jeg har taget stilling. Og for et par uger siden læste jeg i Alt for dullerne om nogle smarte damer, som kunne svare klart og tydeligt på, hvem deres modeforbillede var. Derfor fik jeg den geniale (!!) idé, at hvis jeg fandt ud af, hvem der var mit, så ville jeg komme min egen specifikke stil et skridt nærmere. Men, hvor starter jeg, hvor skal jeg kigge, har andre (end dem i damebladene) modeforbilleder?
Har du et modeforbillede - så del endelig. Jeg vil så gerne inspireres:)
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










Orv, er der folk der ligefrem har modeforbilleder?? Hmm, jeg kan desværre ikke hjælpe der... Min påklædning består som regel af jeans i et håbløst umoderne snit og så en t-shirt med en sjov tekst på - synes jeg selv, for jeg digter dem selv og får dem trykt via en netbutik. Det er der vist ikke mange der ville kalde stil...
Fantastisk du skal styles! Tror også det er en meget god kur mod et liv, der stikker lidt.
Kommer til at tænke på et program jeg nogle gange ser med min teenage-datter der hedder "Style her famous" hvor almindelige amerikanske kvinder bliver stylet efter deres modeforbillede. Hver gang jeg har set det, har jeg tænkt, gad vide hvem jeg ville vælge? Så et afsnit hvor en valgte J-Lo, og hun er da også for lækker, men jeg ville aldrig kunne sige, hvordan hendes tøjstil var.
Men måske er det meget godt at begynde at tænke over det sådan for alvor, så man har et pejlemærke, når panikken breder sig i Magasin til udsalg. For Kronprinsessen er alligevel et lidt for nemt valg...
God fornøjelse med Christina Wedel - jeg håber hun får den seje Lykke frem. Jeg tænker stilig biker chick
kig forbi min side og klik dig ind på en af mine favorit blogs The Satorialist. Mange skønne billeder at blive inspireret af. Mary-Kate O. er mit modeforbillede, omend i en lidt ældre udgave. Good luck.