Må jeg sige, at det er hårdt?
Indrømmet, jeg vil gerne være en super-mor. Jeg ved godt, der bliver skrevet side op og side ned om, at vi stiller urealistiske krav til os selv, men jeg vil gerne kunne det hele, så min søn får de bedste muligheder, de bedste oplevelser, den mest trygge opvækst og al den kærlighed der findes. Omvendt må jeg dog hurtigt tilføje, at jeg ikke har lyst til at lære ham, at man skal kunne det hele, for det er et rigtig hårdt liv og det ønsker jeg selvfølgelig ikke for ham.
Og dermed har jeg måske fundet svaret, allerede inden jeg er gået i gang. For det er nemlig hårdt lige nu at være mor, selv om jeg ikke er meget for at indrømme det. Heldigvis hører jeg mange sige, at det er hårdt at have børn, som er 12-18 måneder. Så sent som i denne uge sagde en mor jeg respekterer meget, at hendes søn blev et helt andet barn, da han rundede de 18 måneder. Hvorfor det er sådan, kan I erfarne mødre derude måske svare på, noget med det manglende sprog og utrolig stor udvikling indeni de små mennesker. Når jeg skriver det her, er det jo ikke svært at forstå, at de bliver en smule frustrede.
Men som sagt må svaret være, at jeg forventningsafstemmer med mig selv, så jeg ved, hvad det er jeg forventer og justere, hvis jeg opdager, at det da vist er urealistisk (hvilket det nok er, når jeg også elsker mit arbejde, min kæreste, mine samarbejdspartnere, mine veninder og min øvrige familie). Så kan jeg jo altid justere tilbage, når Noah fylder 18 måneder og det ikke længere er så hårdt - as if....
4 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
I mit univers er en Super Mor ikke sådan en, der kan det hele på den halve tid. Hun er tværtimod én, der kender smutvejene til en nemmere hverdag. En, der springer over, hvor gærdet er lavest, så der bliver tid til det vigtigste: At være sammen med børnene.
Det er ikke dovenskab at gøre det nemt for sig selv. Det er ansvarligt moderskab. Det er ikke et fravalg at sige nej til det ene og det andet. Det er et bevidst tilvalg af mere tid og ro til sig selv og børnene. I hvert fald så længe børnene er små. Senere bliver der jo tonsvis af tid til økologisk hjemmebag og bestyrelsesposter. Så kan man tage revanche, mens ungen tager knallertkørekort...
Allerførst - tak for din dejlige blog. Super befriende at det lige netop er dagligdagstingene du tager op - og på din dejlige, ligetil og ærlige facon. Godt gået!
Dernæst - JA - du må gerne sige, det er hårdt!
og det er en dejlig rejse, skulle jeg hilse at sige. Så ja - det er hårdt og udfordrende - der følger jo ikke en manual med, når de kommer ud 
- men er han meget hys og grænseoverskridende, letter I turen for jer begge ved at være super konsekvent - med hjerte og smil - for "sådan er det bare" - for så slapper han lidt af igen og har dejlige, elskelige rammer, hvor han kan udvikle sig...
Det er jo heller ikke dig, der skal kende alle svarene i dit og din søns liv - og vide, hvordan han skal tackles - det ved han nemlig nok heller ikke helt selv endnu... Har jo nok en alder, hvor hans personlighed er ved at blive formet, samtidig med at han bliver bevidst om alt det han IKKE kan - og her kommer det vigtigste ord - "endnu". For I skal jo sammen finde ud af det - du skal jo også til at lære hans lille personlighed at kende - med alt hvad det indeholder
Yessir, det er hårdt. Det er rocker-overnaturligt hårdt. Og pis med dem, der bare spytter børn ud og siger, at det er skide-nemt. Det er løgn (for størstedelen af os) !
Min søn begyndte først at sove, da han rundede 16 mdr. Jeg gik i stykker.
Nu, 5 mdr efter, fungerer min hjerne næææsten igen. Korttidshukommelsen svigter stadig ret tit - men jeg kan SOVE nu!
Nåja, om dagen er han også en prøvelse , herhjemme that is , for ude er han eksemplarisk.
Jeg er strengere end jeg havde forstillet mig, men alt-i-alt synes jeg, at det går ok. Jeg råber dog ret meget, siger min mand, men for hunde... det ER bare hårdt, når man ikke har fået en pause fra Mor-jobbet i alt for lang tid. :-/
Pyha.. det' fa'me heldig, at han er så nuttet. Ellers havde jeg sat ham på porten for længe siden! Smart træk af Fru Natur BTW
Der er en grund til, at forældre er biologisk bestemt til at elske deres børn - ellers var en stor del af dem røget ud af vinduet eller smidt for løverne op til flere gange.
At være mor er det ultimativt hårdeste job, man kan blive udsat for - men også det mest vidunderlige. Moderskabet er en samlet pakkeløsning - nogle af dets features kunne jeg dog godt undvære, og andre måtte gerne optimeres lidt.
For eksempel ville jeg ønske, at jeg kunne sætte Supermor- knappen på mute og skrue lidt mere op for tålmodighedsknappen. Uendelig-kærlighedsknappen kan vist ikke beames højere op.
Jeg er vild med din blog