Tør jeg?

Nej, det turde jeg ikke. Jeg prøvede her i weekenden at spørge to veninder, hvad jeg kan gøre for at blive en bedre ven (læs Hvad vil gøre mig til en bedre ven), men fik det pakket så godt ind, at jeg aldrig fik dem til at svare. Det viste sig at være utrolig udfordrende. Mens jeg sad der og vred mig på stolen, tænkte jeg på, at det måske var noget jeg skulle gøre over mail, men på den anden side havde kommentarerne til mit tidligere indlæg også givet mig lidt ekstra blod på tanden. Det er jo åbenbart noget andre også tumler med. Men jeg kunne ikke.

Mon ikke et nyt forhold til mig selv vil sprede sig som ringe i vandet?

Den ene af mine veninder forslog at jeg spurgte mig selv i stedet. Jeg svarede at det havde jeg gjort og listen over ting jeg gerne vil ændre ved mig selv i social kontekst var lang. Hun rystede på hoveder og sagde, prøv at spørg med kærlighed i stedet for kritik. Det har jeg så prøvet i denne weekend og selv om svaret stadig gør ondt, så kan jeg mærke det ikke er kritik, svaret kommer virkelig af kærlighed. Det er en stor opgave, og jeg ved ikke hvor meget det vil betyde for mine sociale relationer, men det vil betyde meget for mig. Jeg har nemlig fundet ud af i denne weekend, at jeg ikke skal ændre mig i forhold til mine venner, men ændre mit forhold til mig selv. Og så kan det nok alligevel ikke undgås at komme andre til gode.