• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Downsizing?

    1 sep 2009

    Vi har truffet en beslutning. Vi vil downsize. De sidste mange måneder har jeg ellers gået i det stille og drømt om hus og have. Men nu er jeg vendt 180 grader og vil bare gerne finde en billig andel på Østerbro, så alle pengene ikke skal gå til husleje. Jeg er træt af, at ligegyldig hvor mange penge jeg tjener, så forsvinder de ned i et sort hul.

    Men det er også vemodigt, stod lige i vinduet i vores nuværende lejlighed og kiggede ud over Københavns Kanal. Det bliver svært at sige farvel. I dag har vi jo både café/pizzaria, havnebus, kiosk og Irma. For bare 1,5 år siden kiggede jeg direkte ud på byggeplads og containere. Og nu er her så smukt, udsigten er fantastisk 24 timer i døgnet. Og jeg kan gå ned og bade i kanalen hver morgen. Det er ægte luksus for én som elsker havet og vand så meget som jeg. Jeg ved at jeg aldrig vil glemme udsigten... Og minderne kan jeg jo tage med.

    Det er da ypperlig udsigt midt i København...

    Det er da ypperlig udsigt midt i København...

    Downsizing bliver også godt, og jeg elsker mit gamle Østerbro. Jeg kommer tættere på de kæreste af mine veninder, og måske får vi mulighed for at begynde at spare op. En underlig drøm at have, en ny én for mig i hvert fald, men det er faktisk det, det handler om. At bytte lejligheden herude på Sluseholmen til noget billigere, så der bliver lidt mere plads i økonomien og dermed i hverdagen, også selv om det nok ikke betyder flere kvadratmeter. Men hvem ved hvad downsizing i virkeligheden kommer til at betyde, måske er det i virkeligheden upsizing - af livet...

    2 Kommentarer »

    1. Louise — 2. september 2009 @ 18:20

      Jeg tror meget på effekten af bevidst down-sizing. Som nu da manden for nyligt valgte jobbet fra og usikkerheden og arbejdsløsheden til. I kølvandet er fuldt udelukkende plusser på familie-kontoen, parforholdet, vores sociale liv. Så happy re-sizing her fra!


    2. Line — 3. september 2009 @ 09:02

      Jeg synes det er en sej beslutnning. Jeg vakler mellem hus eller lejlighed. Og lige når jeg har besluttet noget så vakler jeg igen. Senest var det huset, som jeg var/er helt sikkert på er det rigtige, men så alligevel har jeg jo ikke lyst til at alle pengene skal ligge i mursten, for hvad nu hvis jeg får mod til at gøre alvor af drømme. Drømme som ikke nødvendigvis inkludere løn lige i starten...
      Held og lykke med det! Find en med have (eller gårdhave) så skal det nok blive fedt, selvom du må undværre havneudsigten. Som godt nok er skøn :-)


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar