Hvad skete der?
For første gang i min blog-historie har jeg ikke skrevet i fire dage. Ikke fordi jeg bevidst har valgt det, men fordi jeg simpelthen har været presset; tudet, tænkt, talt og truffet store beslutninger med kæresten. Og derfor helt glemt at dele herude. Og nu slikker vi sårene (og tallerknerne) med hjemmebagt chokolade-kage, kold mælk og ro i sofaen. Jeg har ellers været ret effektiv i dag, hvilket ligner mig, når der er noget indeni, der gør ondt. Så kan jeg ikke sidde stille, for så mærker jeg jo smerten! Jeg har malet et par vægge, indrettet Noahs helt eget værelse, som han (syv-ni-tretten) faldt i søvn på uden problemer. Det er blevet så fint og det lindrer jo lidt.
Fint, ikke?
Det værste ved den slags beslutninger er, at man synes, at når nu den har været så svær at træffe, så burde man også belønnes med resultater med det samme. Men her er tale om et langt og sejt træk. Og konsekvenser et godt stykke ud i fremtiden. Derfor synes vi, at lidt chokoladekage var os vel ondt.
2 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Store beslutninger er man ofte nødt til at lade rumstere indvendigt, inden man indvier omverdenen i dem.
Hvad jeres beslutning end omhandler, håber jeg, at I har truffet den rigtige, og har fået lidt mere ro på jer selv, hinanden og hele verden.
Mange hilsner
Det er et kendt mønster for mig - altså det der med at blive effektiv, når noget gør ondt. Men det med at det kunne være maler-arbejde, det havde jeg ikke tænkt på før. Jeg overvejer derfor lige, om der er et eller andet, jeg ikke vil mærke/føle, eftersom jeg higer efter at få malet vores soveværelse (efter vi lige har malet vores datters!). Hm - den må jeg lige tænke over. Tak for det input. Jeg tror måske, der ligger noget gemt der.
Kh Louise