• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Hvad er der med temaet farvel?

    15 sep 2009

    farvel

    Har netop lige siddet og set lidt på de sidste blog-indlæg og lægger pludselig mærke til et ret gennemgående tema i den sidste periode: FARVEL???? Hvis jeg skal forsøge at perspektivere til eget liv, så kan jeg godt genkende fornemmelsen. Der sker ting og sager, og det betyder som oftest også farvel, men vigtigere endnu goddag til nogle nye ting, til nye begyndelser, til ny læring om mig selv og andre, til nye bekendtskaber, samarbejder og forhåbentlig venskaber.

    Umiddelbart synes jeg godt det kan virke lidt dystert med alt det farvel. Men når jeg tænker nærmere over det, betyder det faktisk goddag til forandring og nye tider, og hvad mon de vil bringe?

    En anden ting jeg havde sagt farvel til, eller sat på pause, var mine små spørgsmål til dig. Men jeg savner dine kommentarer, så nu præsenterer jeg igen det lille spørgsmål til dig, som kan tænde din personlige refleksion. Og hvis du får lyst til at dele, tager vi i mod med kyshånd herude.

    Hvad siger du farvel til for at gøre plads til noget nyt?

    5 Kommentarer »

    1. Maria C — 15. september 2009 @ 21:54

      Hej Lykke

      Dejligt at du er tilbage igen ....

      ¨hmm hvad har jeg så sagt farvel til ? jeg har sagt farvel til ikke at turde springe ud med det jeg virkelig gerne vil arbejde med. Så ind med glæde, power og tillid


    2. Helle Birk Larsen — 16. september 2009 @ 03:26

      Hej Lykke

      - fedt profilbillede, det er jo netop dig!!!!!

      For 3 år siden flyttede jeg til Dubai for at være sammen med min elskede - og efterlod alt i Danmark. Da jeg først sad her i Dubai var det som om jeg havde sagt farvel til hele min identitet - hvad var meningen?

      Men det er netop som du skriver - det at sige farvel til noget åbner mulighed for noget andet - jeg har i dag et lykkeligere liv end jeg nogensinde har haft før - og har haft flere spændende (og udfordrende) oplevelser på tre år end jeg har haft i hele mit voksne liv....

      Knus H


    3. Randi — 16. september 2009 @ 08:29

      Tja, jeg har netop valgt at stå ved, at jeg ikke bryder mig om al den evindelige knusen og krammen folk imellem. Andre folk må knuse og kramme hinanden så meget de orker, jeg vil bare ikke være med. Jeg nøjes med at give knus til mine allernærmeste. Sådan er jeg. Så jeg har sagt farvel til knus til højre og venstre og goddag igen til det gode gamle håndtryk:


    4. Frederikke — 16. september 2009 @ 15:46

      Jeg har sagt farvel til rigtig mange ting, mennesker og ikke mindst værdier i mit liv igennem de sidste 10 år. Jeg har også ændret mig meget på de 10 år.


    5. Kristine — 19. september 2009 @ 07:23

      Jeg har sagt farvel til de ting jeg troede jeg burde gøre/have/kunne: At læse avis, at få en kasse frugt fra Årstiderne, alle de bøger og film jeg troede jeg burde læse/se etc. Det er ikke fordi jeg ikke gerne ville, jeg holder mig stadig orienteret, jeg spiser stadig (forholdsvis) sundt, jeg læser stadig bøger.
      Jeg har bare set i øjnene at jeg bliver nødt til at gøre disse ting på måder og temmelig selektivt for at få plads til de ting jeg rigtig gerne vil.
      Med andre ord har jeg sagtfarvel til tanken om skulle rumme alt og ja til tanken om det jeg *vil*.


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar