Klapsalver på arbejde?

Ikke helt normalt måske, men det burde være alle forundt - om end det er virkelig udfordrende at stå deroppe og tage i mod.

Jeg har i dag sagt farvel og undervist for sidste gang på endnu et hold næsten certificerede coaches. Og jeg skal love for, det var en fest. Glæder mig altid til at undervise i at arbejde som selvstændig coach, hvad end du går efter det private segment eller gerne vil ud og gøre en forskel i virksomhederne. Men jeg havde glædet mig ekstra meget, og det må de have kunne mærke, for jeg har da aldrig fået så mange roser - og så mange knus, det var helt aldeles overvældende og jeg var meget rørt bagefter.

Der gives uden tvivl al for lidt ros på de danske arbejdspladser, hvorfor jeg også opfordrede hele dette hold af coaches til at specialisere sig indenfor feedback og anerkendelse. Vi bliver faktisk lige så dygtige, hvis ikke bedre, når vi får at vide, hvad vi gør godt. Det gør sig i den grad gældende for sådan en dag som i dag. Jeg er flyvende og har bare lyst til at undervise endnu mere.

Det er pudsigt med den anerkendelse - for jeg kan jo virkelig godt lide den - det har jeg før indrømmet på disse sider. Men når jeg så står deroppe foran 40 mennesker og de simpelthen ikke vil holde op med at klappe, så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, og det er jo faktisk såre simpelt: jeg skal bare tage i mod...

Kan du tage i mod ros - eller endnu bedre klapsalver?