Ros uden filter og parader?

Jeg deltog den anden dag i en absolut rørende og meget fantastisk øvelse. En såkaldt rose-runde. Jeg må være ærlig at indrømme, at det også var fantastisk, at det oven i købet var coaches, for de er jo trænet i at se dine styrker, dine ressourcer og alle dine gaver til verden og jeg skal love for, at der ikke blev sparet på rosen (det er også det dummeste at spare på!).

Hvis du følger med her på bloggen ved du, at jeg har kæmpet og til dels stadig kæmper med et stort behov for anerkendelse. Derfor må sådan en rose-runde jo være den rene fest for mig. Men det er det ikke. Jeg får simpelthen så ondt i maven, fordi jeg skal modtage anerkendelsen i den rene form, som det er lige der, uden filter, uden at måtte svare - bare tage imod.

Jeg overvejede om jeg skulle gå inden det blev min tur, fordi jeg kunne mærke tårerne stige op i øjnene. Og som om det ikke var nok, så bliver jeg simpelthen også så rørt over, at jeg får mulighed for at fortælle mennesker jeg virkelig respekterer og beundrer, hvad jeg synes er deres gave til mig og resten af verden.

Så jeg nåede at fælde en tåre inden det overhovedet blev min tur til at sidde helt stille og tage imod.Og da det blev min tur, gik det helt galt. Ros i sin reneste form, uden filter og parader (i form af svar eller gengældelse) er virkelig hård kost! Du skulle tage at prøve det, det kan mærkes helt ind i hjertekulen. Alle fortjener at opleve den slags ros, men det kræver mod sænke paraderne og tage i mod uden filter...

Lykke-dag?

Tal R - smukt ikke?

Ja, det kan man da vist godt sige. Det er i hvert fald Lykkes dag, min fødselsdag, eller var, for jeg når nok først og poste det her indlæg, når dagen er forbi.

Jeg har holdt fri i dag. Planen har været rimelig low-key, men det var virkelig det, jeg havde mest lyst til. Der sker så meget til hverdag, at en dag i helt lavt gear faktisk er den bedste gave, jeg kan give mig selv. Og i bund og grund er det vel det en fødselsdag handler om - når man er blevet voksen - at skabe lidt bevidst lykke for sig selv og sine omgivelser.

Sådan så dagen ud i dag:

Brunch - et favoritmåltid på favorit-café med dyb og god samtale, om end de fleste emner var af alvorlig karaktér, det er dog helt ok, når jeg får lov at tænke tankerne til ende uden at en lille mand hiver mig i buksebenet eller pludselig ikke længere er optaget af sin elskede Postmand Per. Lidt hurtig shopping mellem regndråberne (jeg synes altså jeg har opført mig pænt, så du må tale med de andre, der har fødselsdag i dag). Og så havde jeg et kort øjeblik glemt babysvømningen men dtet vær næste punkt på dagsordenen og en skøn måde at tilbringe kvalitetstid med sønnen på. Derefter løb vi lidt hyggelige ærinder (det synes jeg i hvert fald) på Østerbro og jeg var så heldig at løbe ind i et af mine yndlingsmennesker, hvilket jo også kan være lidt af en gave. Afsluttede dagen i familiens selskab, havde ikke bestemt menuen men blot at nogle andre skulle lave maden, så jeg fik serveret champagne og så bare til mens maden blev tilberedt. Det var helt bestemt også en rigtig god gave.

Og apropos gaver, så må jeg øve mig i at være mere taknemmelig og mindre selvisk. Min kæreste havde insisteret på ikke at give mig noget fra ønskesedlen og jeg fik derfor, hold nu fast - kunst - altså billeder til væggen og det er vældig opfindsomt og smukt, men jeg blev skuffet, for jeg vil bare gerne have noget til mig selv (parfume, undertøj, smykker - noget romantisk og tøset). Nu hænger Tal R - dog i reproduktion (han er jo ikke millionær ham kæresten:) - over spisebordet i stedet og det er jeg - nu - meget taknemmelig for. Undskyld til kæresten min.

Jo, det har været en rigtig lykke-dag.

Hvad siger du til at jeg arbejder igennem i aften?

Jeg har valgt arbejdet til i aften, eller rettere jeg har fået lov at vælge det til. Min dejligt fleksible kæreste svarede positivt på en sms i morges: Hvad siger du til at jeg arbejder igennem i aften? Svaret var: jeg bliver lidt træt ved tanken, men arbejd du bare, så kan du måske slappe af i morgen på din fødselsdag. Og husk at få noget at spise! Det er da omsorg på flere planer. Og jeg tog det meget bogstaveligt.

Så nu har jeg lige givet mig selv en 45 minutter på en café i indre by med lidt god mad, et glas vin og en inspirerende bog, og er nu tilbage på min pind. Det skal jo også til:) Skal nu i gang med næste nyhedsbrev, og arbejder på at fintune mit arbejdskoncept. Prøver på mest tålmodige vis at overgive mig til at sådanne kreative processer tager tid og selv om jeg har lyst til at mine nye idéer skulle have været lanceret i går, så prøver jeg virkelig at væbne mig med den svære tålmodighed og stadig overgive mig til processen. En meget svær opgave for mig.

Men nydelsen ved at få lov at arbejde, at fordybe mig i den arbejdsglæde, som virkelig blomstrer i øjeblikket, den er helt uvurderlig. Der skal lyde en stor tak til kæresten herfra...

Downsizing?

Vi har truffet en beslutning. Vi vil downsize. De sidste mange måneder har jeg ellers gået i det stille og drømt om hus og have. Men nu er jeg vendt 180 grader og vil bare gerne finde en billig andel på Østerbro, så alle pengene ikke skal gå til husleje. Jeg er træt af, at ligegyldig hvor mange penge jeg tjener, så forsvinder de ned i et sort hul.

Men det er også vemodigt, stod lige i vinduet i vores nuværende lejlighed og kiggede ud over Københavns Kanal. Det bliver svært at sige farvel. I dag har vi jo både café/pizzaria, havnebus, kiosk og Irma. For bare 1,5 år siden kiggede jeg direkte ud på byggeplads og containere. Og nu er her så smukt, udsigten er fantastisk 24 timer i døgnet. Og jeg kan gå ned og bade i kanalen hver morgen. Det er ægte luksus for én som elsker havet og vand så meget som jeg. Jeg ved at jeg aldrig vil glemme udsigten... Og minderne kan jeg jo tage med.

Det er da ypperlig udsigt midt i København...

Downsizing bliver også godt, og jeg elsker mit gamle Østerbro. Jeg kommer tættere på de kæreste af mine veninder, og måske får vi mulighed for at begynde at spare op. En underlig drøm at have, en ny én for mig i hvert fald, men det er faktisk det, det handler om. At bytte lejligheden herude på Sluseholmen til noget billigere, så der bliver lidt mere plads i økonomien og dermed i hverdagen, også selv om det nok ikke betyder flere kvadratmeter. Men hvem ved hvad downsizing i virkeligheden kommer til at betyde, måske er det i virkeligheden upsizing - af livet...