Begejstret for mad, kærlighed og blogging?

Jeg elsker mad og jeg elsker blogging. Og alene af den grund, var det en vidunderlig film, jeg var inde og se her til aften. Genkendte så mange af tankerne hos Julie (bloggeren), som blogger om den berømte (jeg kendte hende ikke!) amerikanske Julia Child, som lærte amerikanerne fransk madkunst.

Selv om det havde været nok til en god film for mig - indrømmet jeg elsker romantiske dramaer og action-film (så kan du placere din egen smag ud fra det:) - så var det ikke det bedste. Det var begejstringen, som bare osede ud af lærredet (og jeg sad på anden række, det kan jeg kun være taknemmelig for nu, og slubrede det i mig). Det var passion, glæde, fordybelse, besættelse - ja, alt det en begejstring kan indeholde for mig. Og så var der også kærlighed, den støttende, den som tror på hinanden og den som siger fra. Der var det hele.

Men måske var det mest inspirerende ved denne film, som gav mig lyst til at skynde mig hjem i køkkenet (det gjorde jeg også, med rødvin i hånd og jazz i øre gjorde jeg klar til speltbrød i morgen), skynde mig endnu mere hjem til tasterne - havde allerede formuleret de første 5 blog-indlæg på vejen hjem, at Julia Child simpelthen var så elskelig (spillet mesterligt af Meryl Streep), selv om hun i virkeligheden var for meget pga. hendes stemme, hendes højde, hendes drøjde. Men jeg kom sådan til at holde af hende og Julie (bloggenren), pga. deres autentiske begejstring og de fodfejl de begik i dens navn. Det vil jeg tage med mig og lægge ind under hovedpuden i nat sammen med en dejlig følelse af feel-good - skabt af en skøn film. Skal du se den? (det tror jeg nok)...

Kan dagen rives ud af kalenderen?

Og kan man så gemme den i skuffen til en anden gang. Der var nemlig egentlig lagt op til en dag uden en enste plan, fordi heldagsmødet blev aflyst. Men i stedet væltede den, dagen altså. Barn syg, hovedpine, tårer på spring, træthed og tunghed i kroppen. Og en sær lyst til bare at melde mig ud. Også selv om jeg har fået flere kram, kys og putte-tid med Noah, end jeg har oplevet længe. Også selv om jeg kunne tage en fridag. Men en fridag fra arbejdsopgaver, pligter - oven i købet i familiens skød - er jo ikke nødvendigvis lig med en fridag fra følelser og tanker. Og jeg lover dig, de har været på overarbejde i dag! Så nu sidder jeg helt stille og prøver at acceptere at sådanne dage findes, fordi jeg så håber på, at jeg ikke behøver at rive endnu en dag ud i morgen til tankemylder og en overløbsventil i tårekanalen på overarbejde.

Jeg stemmer for en om'er - kender du det?

Går det mon i arv?

I går da jeg var på besøg hos min mor viste hun mig denne nederdel, som hun selv har syet. Stoffet ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige til, enten er det helt fantastisk og unikt eller også ligner det Bedstes gardin? Men det var med læg, lynlås, bindebånd og pyntebånd langs sømmene på indersiden.

Vurdér selv - gardin eller?

Dengang i fritidsklubbens syede jeg både "H2O"-joggingsæt, frakke med for og mange andre større projekter. Men det føles som lysår siden, og i dag holder jeg mig til reparation af huller og påsyning af mistede knapper. Men blev altså lidt inspireret, både til at sy men også til at få mig sådan en krea-hobby. Synes pludselig det var så hyggeligt, at min mor sådan var begyndt at sy igen. Jeg var med andre ord imponeret, men så er det bare jeg spørger, går sådan en evne i arv?

Hvor er ænderne?

Vi var på besøg hos mormor i dag, Noah og jeg (underligt hvordan min mor pludselig har fået helt nyt kaldenavn). Det havde jeg lovet Noah i morges, da han ca. 2 minutter efter at være vågnet begejstret pegede på båd udenfor vinduet og sagde "ap, ap, ap", som betyder "find ænder til mig" (og det er altså én af mine yndlingsbeskæftigelser med Noah i øjeblikket. Det er så zen-agtigt med det vand og så hyggeligt at se ham "kaste" brødet ud til ænderne). Det kunne jeg så ikke lige deroppe fra vinduet, men jeg ved hvor jeg både kan finde ænder og en stor båd, man kan besøge. Så turen gik til Humlebæk efter endt vuggestue, og selv om det næsten var mørkt og det regnede, så var det på med regntøjet og så på jagt, bevæbnet med to gamle boller som lokkemad.

På grund af tusmørket, er dette en "rekonstruktion".

Vi fandt dem, masser af dem og med den helt rigtige lydkulisse. Vi nåede også at spise lidt mad på Louisiana og besøge morfars båd, hvor Noah gik helt og aldeles omkuld i mine arme, som han ikke har gjort det meget længe. Han blev træt på et splitsekund. Men det kan man godt blive af at finde ænder. Hvad mon det er med de ænder, som kan begejstre både mor og barn på den måde?

P.S. Måske dejsede han så pludseligt om, fordi jeg opdagede, da vi var kommet hjem, at han havde 39 i feber...

Til bunds?

Det kan du regne med! Vi har i dag afsluttet et tre-årigt projekt. Projekt "gør-hjemmet-færdig". Og hvorfor så lige nu - selvfølgelig fordi vi skal sælge! Men det gør ikke glæden mindre, snarere tværtimod. Alle de planer og tanker vi havde med indretning er nu gennemført og det betyder også, at vi har været på lossepladsen (endnu en gang). Det er utrolig hvad vi har samlet, men nu er vi endelig til bunds og jeg har lovet memø at lægge egern-vanen fra mig, han mener jeg samler til forråd og dårlige tider:) Til mit forsvar må dog siges, at jeg et par gange har savnet noget, jeg havde sorteret fra for at nå til bunds, men i sig selv er det ikke et argument, når man tænker på hvor meget vi har ryddet ud i. Det føles rart, let, overskudsagtigt, en ægte nydelse at gå rundt i mit hjem og lidt som en ny begyndelse - allerede inden vi er flyttet...

På den igen?

Jeg har besluttet at jeg må op på hesten igen. Sundhedshesten! Det har simpelthen for store konsekvenser for mit daglige velvære, min energi, min søvn, mit fokus.

Opskriften er - tidskrævende. Første ingrediens er at mærke min krop hver dag. Det gøres bedst ved motion, så nu er der dømt yoga, løb og lidt styrketræning. Ingrediens nr. 2 er også at lave madplan og at have diverse mellemmåltider klar i køleskabet, som er nemme at tage med. Ellers falder jeg i. Derudover er det at tillade kaffe, men holde mig fra sukker (også den tilsatte) og stivelse samt hvedemel.

Den vigtigste ingrediens er dog det daglige fokus. I form af kost-dagbog (det er så åbenlyst og pinligt, når jeg lige tror, at jeg kan snige en scone med chokolade ned, når den står lige der sort på hvidt) og vigtigst af alt "momentum-skema", hvor jeg krydser af hver dag, når jeg har overholdt løfterne til mig selv, for det er paradoksalt nok ikke så nemt for mig. Er du god til at holde løfterne til dig selv?

Momentum-skema

P.S. Du kan høre meget mere om fokus og momentum på torsdag, hvor jeg holder foredrag med titlen: "Lykken er... at få det hele - om at skabe fokus, momentum og tage ansvar". Du kan læse meget mere her. (Momentum-skemaet bliver sammen med resten af værktøjerne fra torsdagens foredrag lagt ud på nettet, så du kan få adgang til dem, selv om du ikke deltager i foredraget. Jeg skal nok holde dig opdateret).

En time = mirakel-kur?

Det føltes i hvert fald sådan denne søndag. At skifte fra sommertid til vintertid.  Måske endnu mere denne gang, fordi jeg havde glemt alt om det. I morges betød det et  sove længe-vagtskifte, som sjældent lykkes hjemme hos os, fordi der går al for meget tid med det. Men i dag sov først den ene "længe" og en time senere krøb den anden under dynen til lidt mere søvn. Forældre til barn på 17 måneder, som begge sover længe på en søndag - det er da et mirakel.

Jeg ved ikke hvad det er med den time, men det er altid en særlig dag. Det er som om at alt det jeg ikke når, det kan jeg nå i dag. Det er overskud - og føles lidt som at snyde, på den gode måde.

Samtidig tænker jeg hvert år, at jeg burde starte en "girls night out-tradition" aftenen før. For selv om jeg ikke er stolt af at indrømme det, så er noget af det værste ved at give den gas aftenen før, at dagen efter er smadret - pga. manglende søvn og måske endda tømmermand (er den helt gal, er de også af moralsk karakter, ikke på grund af ægte unoder, men måske fordi jeg har snakket nogen et øre af:). Men alt det viskes væk, når jeg på vej hjem fra byen kan skrue uret en time tilbage. Forklar lige det?

Nedtælling?

I dag er det international blog-dag. Og det vil jeg gerne fejre. Temaet er klima! Ja, jeg ved du hører ordet flere gange dagligt i øjeblikket - og selv om det kan være lidt meget af en gentagelse, så er det vigtigt at du lige sætter dig op i helikopteren et øjeblik. Det handler nemlig ikke kun om, at du skal tænke over hvornår og hvor lang tid vandet løber, hvor varmt du vasker, hvor meget du kan spare ved at slukke for alle dine tekniske apparater (min kæreste fandt ud af, at han kan spare kr. 3000,- om året (!!!) ved at slukke for sin PS3 - og samtidig gøre lidt godt for miljøet) og hvor langt din bil kører på literen, hvis du da overhovedet skal køre i den!

Nej, problemerne - og konsekvenserne af klima-udfordringerne - har nogle helt andre proportioner i den tredje verden, så som tørke, ustabil regn og kaotisk vejrlig. Se bare her et par eksempler her:

• I Etiopien bliver den dyrebare regntid mere og mere uforudsigelig, og den korte vinterregn er helt udeblevet mange steder i år.
• I Cambodja må de fattige bruge energi og ressourcer på at ruste sig mod tilbagevendende tørker og oversvømmelser.
• Og i Honduras er basisfødevaren ”tortilla”, der laves på majs, blevet mange gange dyrere, fordi de rige lande nu efterspørger majs til brug som biobrændsel og derved presser priserne på majs i vejret.

Det eneste konkrete initiativ jeg kender, som sætter fokus på lige netop denne vinkel af klima-debatten er Folkekirkens Nødhjælp. De gør de bl.a. ved at arbejde for, at den aftale som forhåbentlig indgåes i København om en god måneds tid også tilgodeser de fattige. Men de har brug for din hjælp. Du kan støtte dette initiativ, som hedder Countdown to Copenhagen ved at skrive under på, at også du ønsker en fair klima-aftale, som tilgodeser dem, som allerede nu er hårdt ramt at klima-ændringerne. Det tager ca. 30 sek. Klik her - hvor du også kan læse meget mere om initiativet. En enkel og ret ligetil handling, som jeg gør nemmere ved lige at efterlade linket en gang til.

Tak:)

Stemningsrapport…

Har haft mor og far, lillebror og hans kone på besøg her til aften og Noah har været i absolut hopla og ikke til at slå ned. Det har været så dejligt at være sammen alle sammen, og nu sover Lillebror og "tante Sofie" i stuen, Noah i sin seng og memø ved siden af mig, mens jeg sidder her under dynen i mørket med computeren på skødet, fingrene glidende hen over tastaturet og besøger blog-land. Lydkulissen er vejrtrækningen fra mennesker jeg elsker meget højt. Og så slår det ned i mig, hvor skøn en afslutning på en dejlig dag, det egentlig er - og hvem ellers skulle jeg dele det med lige nu end jer (de andre sover jo:)?

En dårlig mor?

Dårlig mor hos Søstjernerne?

Jeg kender en del dejlige kvinder og fantastiske mødre, som i det stille frygter for at være en dårlig mor. Og ingen af dem er bare tæt på at være det! Af mystiske årsager, så er jeg forskånet for den tanke og følelse (men så er jeg plaget af så mange andre:). Jeg føler virkelig, at mit liv er faldet i hak efter at jeg er blevet mor og den naturlighed støtter mig i det daglige.

Der er dog ét sted, som er ret centralt i et barns liv, hvor jeg bliver røstende nervøs for, om de synes jeg er en dårlig mor. Nemlig hos Søstjernerne i Noahs vuggestue! Det skyldes to ting: det er Michael, der henter og bringer 80% af tiden og derfor ham, der har kontakten - så meget at han en gang i mellem hænger ud dernede og sludrer:) Den anden grund er, at jeg er bange for, at de tænker, at jeg bare er sådan en karriere-lus, som ikke interesser mig for mit barn. Derfor overanstrenger jeg mig altid for at fremstå i kontakt met mit barn, overskudsagtig og som en ægte super-mor - og hvad tror I, det resulterer i? Jep, en meget kunstig og underlig mor, som barnet har en rimelig stærk reaktion  på - han reagerer i hvert fald anderledes end alle andre steder sammen med mig. Og det er min egen skyld, for man kan altså prøve for meget.

(Hvor) Er du bange for at være en dårlig mor?