Hvad har du brug for?
Det spørgsmål har jeg måtte bruge mange gange i dag, for det har været en af de mere ustabile - helt sikkert ikke udadtil, men det er jo professionalismen og erfaringen jeg kan takke for det. Jeg har netop afsluttet en fantastisk workshop om workshops, som vi helt sikkert skal holde igen. For deltagerne var vildt begejstrede og vi havde det virkelig sjovt.

Men inden i har lille Lykke brokket sig i dag. Hun har ikke været tilfreds og jeg har måtte spørge hende mange gange, hvad hun havde brug for. Afslapning har hun sagt flere gange, at trække vejret dybt har hun også sagt. Ro har hun virkelig efterlyst. Og jeg har forsøgt at sige til hende: "jeg ved det godt, men det bliver i næste uge!" (meget sundt, hva'?) - og slutteligt har jeg flere gange sagt, "og hold så op med det drama"! Men drama har der været. Og det havde jeg jo ellers sagt farvel til. Kender du det, at du havde besluttet dig for, at nu ville du tage afsked med et uheldigt mønster eller en uheldig vane, som du ikke længere ville have i dit liv, og så vendte den dæleme tilbage - ikke bare én gang men hundrede gange? Jeg kender det, og det eneste jeg kan sige til mig selv er, det er jo det personlig udvikling i virkeligheden handler om: din reaktion på de udfordringer du får, også når den gamle vane stikker sit grimme ansigt frem. Skælder du dig selv ud eller støtter du dig selv i den videre proces, selv om du faldt i?
Derfor spørgsmålet hvad har du brug for? Spørg og lyt til dig selv. Du har sjældent brug for at skælde mere ud på dig selv, kræve mere af dig selv og være hård ved dig selv. Nok nærmere det modsatte. Det, er jeg blevet bedre til, og jeg har brugt det meste af dagen på at give mig selv det, jeg havde brug for. Være god ved mig selv og tillade dramaet. Og nu er det faktisk væk.
Så hvad har du brug for lige nu?
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










Et enkelt spørgsmål og dog så kompleks af svare på. Men jeg tror nu alligevel, jeg ved, hvad jeg har brug for: Afveksling, kreativ fordybelse og noget sjov. Den seneste tid har været lidt for "nu må jeg hellere" og "så skal jeg også". Nu skal der mere: "jeg vil" og "jeg har lyst til". Så tror jeg på, det sjove følger med.
Kh Louise
Nå, ja - det var lige nu, du sagde. Men svaret er nu det samme. Lige nu vil jeg gå ned og plukke blomster i min have og lave noget kreativt med dem. Det er lise for min sjæl. Aaaaah!
Ja, jeg kender så udmærket de dumme vaner, der har det med at fortsætte med at poppe op, selv efter man har bedt dem blive væk. I mit liv er der en særlig person, Kæk, som kommer susende ind på scenen, hvis jeg er nervøs, og fylder det hele på en meget træls og jeg-fremmed facon. Jeg er så træt af Kæk. Og jeg er begyndt, inden jeg skal noget, hvor Kæk kunne tænkes at ville indfinde sig, at gå lidt afsides og sige højt, "Og til dig Kæk: Du er IKKE inviteret!" Det er ikke altid Kæk lytter. Men efterhånden alligevel de fleste gange.
Jeg har ikke brug for Kæk. Jeg har brug for at være mig selv.
Tak for din blog!
Og tak for dine generøse ord om "Zen for mødre"!
Kærlig hilsen,
Anna