En god stime?
Det er så den tredje dag i træk, som må kategoriseres under de virkelig gode. Hjemmearbejdsdag sammen med kæresten, hvor jeg rent faktisk fik sat rigtig mange hakker på to-do listen. Afsluttet med en alene-aften, hvilket jeg - indrømmet - også holder meget af.
Og så havde jeg en vidunderlig oplevelse. Her til aften hyggede jeg mig rent faktisk med madlavningen, og jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket. Ulvetimen og mad på bordet kl. 18 er helt klart det værste ved at være mor. Men sådan var det slet ikke i dag, det var hyggeligt og overskudsagtigt, hvilket menuen også bar præg af. Og hvorfor - tja, jo nok fordi jeg havde været hjemme i mit eget tempo og eget selskab hele dagen. Så der var i den grad overskud på kontoen til bare at være sammen med Noah - og han kvitterede med et stunt, som gjorde hans mor pave-stolt. Min søn fandt egenrådigt Postmand Per og hans 4 venner frem og placerede dem i hver deres køretøj, vel og mærke det køretøj, som de rent faktisk hørte til. Ved ikke om det er ganske normalt, men stolt det er jeg - og taknemmelig for tre på stribe.
Er du også inde i en god stime?
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Jeg er også inde i en stime men ikke helt af den gode slags. Derfor er det ekstra rart at læse din blog for tiden; fordi den er positiv
Det gi'r mig lysten til at vende min stime. Og ja, hvorfor ikke nu. Jeg beslutter hermed, at den dårlige stime af uproduktive dage slutter. Idag, lige nu, lige her. Tak for inspirationen.
Kh
Hvor er det dejligt at høre.
Jeg er inde i en fantastisk god stime. Springer ud som forfatter på tirsdag (med bogen "Hvem er du utro?") og har foreløbig fået supergod respons på den, så jeg er meget, meget spændt og glad hver eneste dag. Jeg er i øvrigt lige blevet spurgt om jeg vil holde et lille foredrag om den, så jeg kan forhåbentlig få glæde af de tips jeg og de andre workshopdeltagere fik af dig på Aminotastic tidligere på året.
Kære Lykke - det er helt tydeligt at det kører for dig i øjeblikket og det er så fedt for dig og for mig at følge på sidelinien. Tillykke med det. Ærligt så sidder jeg en smule misundelig og følger det hele (æv ikke fedt at indrømme det) men sandt er det. Selvfølgelig fordi jeg ikke føler at "jeg" kører i øjeblikket og virkelig gerne ville men ligesom ikke kan komme igang - derimod lever alle mine overspringshandlingerne i bedste velgående .... og det er ligesom der hele tiden kommer flere til ;( . Jeg ved godt - at når jeg har det sådan her så skal jeg være god ved mig selv og så tage fat og "dø" de overspring og handle. Sjovt nok selvom jeg ved hvordan jeg skal handle så sker det alligevel ikke. Nogen der genkender at være den passive tilskuer på sidelinien?