• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Hvad er momentum?

    14 okt 2009

    Jeg skriver i øjeblikket på en E-bog om én af mine helt store kæpheste indenfor personlig udvikling. Momentum...

    momentum

    Momentum som en del af personlig udvikling er den følelse af motivation, klarhed, indsigt og handling som opstår efter et spændende kursus, et inspirerende foredrag, en lærerig undervisning og som får dig til at love dig selv forandring til det bedre i dit eget liv. Hvor mange gange er du mon ikke vendt hjem fra en workshop og troet på, at nu ændrede dit liv sig radikalt, eller nu blev du virkelig en bedre leder, en bedre forælder eller noget helt tredje?

    Og 14 dage senere, har hverdagen taget over. Det sker sådan ca. 90% af tiden! Og derfor leder vi efter quick fixes. Fordi vi synes, at når nu vi har fået den fantastiske indsigt, så må det da være nok til også at ændre tingene. Det er det bare meget sjældent. Du skal handle på den indsigt, du skal ændre mindre gode vaner, og du skal blive ved over en længere periode, mange siger 21 dage, men det kommer nu helt an på, hvad vi taler om.

    Momentum kan være lidt ligesom en rutsjebane, men det er helt ok - og ganske naturligt i processen, så længe du ikke står af efter første tur.

    Så jeg er taget i sommerhus for at få skrive-ro og -inspiration - og ja, for at forkæle mig selv lidt. Det er skønt og jeg glæder mig til at dele med jer.

    Hvornår oplever du momentum? - giv endelig dit besyv med, så jeg kan lade mig inspirere yderligere af dine input og erfaring med momentum.

    0 Kommentarer »

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar