Lørdag uden planer?

Ja, sådan er det ofte hos os. Det er noget jeg har lært af min kæreste. Før jeg mødte ham var mine weekenden stoppet til bristepunktet og han meldte ret hurtigt ud, at det var helt fint, det blev bare uden ham...

Og så brugte jeg så det meste af et år på at lære ikke at have nogle planer og bare lave ingenting!!! Men, et indgroet mønster slipper man ikke sådan bare af med. Så i dag har været en rastløs lørdag, hvor en del drama har været oppe at vende i min bevidsthed.

Det primære drama kan omskrives til, at min kæreste ikke har levet op til mine forventinger og forestillinger om familie-liv på en lørdag. Jeg drømte - i al hemmelighed - om en tur i Dyrehaven og om at få serveret morgenmad, efter at jeg havde fået lov at sove en time længere end resten af familien (bliver helt flov over min utaknemmelighed, når jeg skriver det her).

Men så må jeg lære på den hårde måde. Jeg har en gang hørt Joan Ørting sige, at man ikke bare skal bede sin mand om at være mere romantisk, nej, man skal være meget mere specifik. Og det var præcis, hvad vi så blev enige om efter en dag uden planer og uforløste forhåbninger: Jeg minder aftenen før Michael om, at han godt må begynde på morgenmaden og så taler vi om (!), hvad vi god kunne tænke os af løse/mulige planer for weekenden, når den nærmer sig. God plan, og egentlig ret enkel, ikke? Så hvad var så egenligt lige problemet?

Hvordan bruger du dine lørdage?