Er alle følelser ok?
Noah bliver i øjeblikket ret nemt - og ret ofte - ret så hidsig, ked af det og vred. Og så går han ud i brusekabinen, lukker (glas!)døren og står derude og græder så hjerteskærende. Det har vi ikke set før og det har lige taget os lidt tid at finde et ben af stå på. Men nu tror jeg, jeg har fundet det. Allerede før jeg fødte Noah var jeg fast besluttet på, at én af de ting jeg gerne ville lære ham var, at alle følelser er ok. At det er lige så ok at være vred, frustreret, sur, ked og trist, som det er at være glad, begejstret, fjollet og taknemmelig. Og den bedste måde jeg kan vise ham det på er at kramme ham, forstå ham - ja, vigtigst af alt ikke vende ham ryggen, når ham bliver så vred på os (højst sandsynligt fordi vi ikke forstår alt det han gerne vil udtrykke).
Og i dag havde han svært ved at give slip på den triste følelse, selv om episoden for længst var drevet over - præcis som hans mor så ofte oplever det. Det talte vi så lidt om, mens han sad med rosiner og kiks, og mellem hver tredje bid begyndte at snøfte igen. Og så var det at far pludselig sagde henne fra sofaen: "du er altså en virkelig god mor og så god til at tackle ham, når han reagerer sådan", og så var mit hjerte lige ved at flyde over af stolthed og glæde og mine øjne med tårer. Egentlig vidste jeg det godt, for det føltes helt rigtigt indeni, men hvor er det dog bare dejligt at få det vide i en så specifik situation, som oven i købet er så vigtig i mit forældreskab.
Er alle følelser ok hos dig?
5 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Hvor er du god altså! Og jeg får også lige sat ord på noget som også er enormt vigtigt for mig i vores hjem. Her er alle følelser nemlig også helt okay.
Og århhh manner, det må være lidt hårdt og skære i hjertet når ens lille bassedreng står der ude og er ked af det, bag en lukket glasdør.
Alle Gustavs følelser er o.k., - også hos mig. Jeg har fra starten - som dig - lovet mig selv, at jeg skal kunne rumme de sider/følelser hos ham og dermed tage ham alvorlig. For det er jo det skønne ved børn, deres naturlige reaktioner.
Jeg gør også meget ud af at sige undskyld til ham, hvis jeg lidt uberettiget får skældt ham ud.
Til gengæld har jeg skulle arbejde lidt hårdere på, at acceptere alle følelser hos mig selv.
Og hvor er han en god far og mand, når han viser, at han sætter pris på, at hans søn har en god mor.
jeg må altså give ham ret. Du er godt nok god til det Lykke!
Vi skal alle have lov til at vise vores følelser - både børn og voksne.
For et par måneder siden havde vi her i huset det problem at Rasmus på 4 år slog og sparkede (især mig) når han blev sur.
Selvom vi havde mest lyst til at råbe og skælde ud lykkedes det mig at få ham til at falde til ro ved at holde om ham og sige at han godt måtte være sur men han måtte ikke slå.
Jeg er selv vokset op med at "du skal ikke være så sur", men hvis jeg har sagt nej til noget Rasmus gerne vil, så er det da helt okay at han bliver sur. Jeg ville da også blive sur hvis nogen sagde til mig at jeg ikke måtte det jeg gerne ville