• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • En flittig studerende?

    19 okt 2009

    Tja, det kan jeg vist ikke prale af. Der er i det hele taget ikke meget jeg kan prale af fra min studietid, for jeg var virkelig ikke særlig begejstret for Københavns Universitet. Jeg må dog indrømme at jeg i dag er en lille smule glad for min cand.mag-titel, men det var mest i starten, da jeg brugte det som auto-signatur i mine e-mails, for ligesom at lyde af mere! Andet kan jeg ikke rigtig sige, at jeg har brugt den uddannelse til - nogle (kloge hoveder) vil måske mene, at jeg har fået en god analytisk sans, struktur, overblik og evnen til at søge viden, og det kan jeg kun give dem ret i, men det er meget lidt indhold jeg har hentet, desværre.

    Og det blev så afsløret i dag! Alle mine gode intentioner, men manglende evne til at fuldføre. For i dag var jeg hos antikvaren med mine gamle studie-bøger (og der var en hel del skulle jeg hilse og sige), og jeg blev virkelig BUSTET. Han ville ikke tage en eneste af bøgerne, fordi den flittige studerende havde lavet overstregninger i dem og skrevet små noter i margin. (Og her kunne indlægget så passende slutte...). Meeeen, der viste sig hurtigt et meget pinligt mønster, alle bøgerne - uden undtagelse - var overstreget på mest flittige vis... på de første 50 sider, nej jeg skal være ærlig, de første 30 sider. Så var resten af bogen gabende tom for noter og stadig svær at åbne, som en bog er det første gang man læser den!

    images

    Som jeg stod der i dag hos antikvaren, kunne jeg godt have ønsket, at jeg havde været mindre flittig (så ville han have købt de bøger også). Men på den anden side krummede jeg også tæer og fik lidt af forklaringen på, hvorfor jeg måske ikke har været så tosset med mit studie. Det er vist noget med, at det starter med en indsats fra én selv først....

    Var/er du en flittig studerende?

    0 Kommentarer »

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar