• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Nedtælling?

    23 okt 2009

    I dag er det international blog-dag. Og det vil jeg gerne fejre. Temaet er klima! Ja, jeg ved du hører ordet flere gange dagligt i øjeblikket - og selv om det kan være lidt meget af en gentagelse, så er det vigtigt at du lige sætter dig op i helikopteren et øjeblik. Det handler nemlig ikke kun om, at du skal tænke over hvornår og hvor lang tid vandet løber, hvor varmt du vasker, hvor meget du kan spare ved at slukke for alle dine tekniske apparater (min kæreste fandt ud af, at han kan spare kr. 3000,- om året (!!!) ved at slukke for sin PS3 - og samtidig gøre lidt godt for miljøet) og hvor langt din bil kører på literen, hvis du da overhovedet skal køre i den!

    Nej, problemerne - og konsekvenserne af klima-udfordringerne - har nogle helt andre proportioner i den tredje verden, så som tørke, ustabil regn og kaotisk vejrlig. Se bare her et par eksempler her:

    • Etiopien bliver den dyrebare regntid mere og mere uforudsigelig, og den korte vinterregn er helt udeblevet mange steder i år.
    • Cambodja må de fattige bruge energi og ressourcer på at ruste sig mod tilbagevendende tørker og oversvømmelser.
    • Og i Honduras er basisfødevaren ”tortilla”, der laves på majs, blevet mange gange dyrere, fordi de rige lande nu efterspørger majs til brug som biobrændsel og derved presser priserne på majs i vejret.

    Det eneste konkrete initiativ jeg kender, som sætter fokus på lige netop denne vinkel af klima-debatten er Folkekirkens Nødhjælp. De gør de bl.a. ved at arbejde for, at den aftale som forhåbentlig indgåes i København om en god måneds tid også tilgodeser de fattige. Men de har brug for din hjælp. Du kan støtte dette initiativ, som hedder Countdown to Copenhagen ved at skrive under på, at også du ønsker en fair klima-aftale, som tilgodeser dem, som allerede nu er hårdt ramt at klima-ændringerne. Det tager ca. 30 sek. Klik her - hvor du også kan læse meget mere om initiativet. En enkel og ret ligetil handling, som jeg gør nemmere ved lige at efterlade linket en gang til.

    Tak:)

    0 Kommentarer »

    Ingen kommentarer endnu.

    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar