Hvor er ænderne?

Vi var på besøg hos mormor i dag, Noah og jeg (underligt hvordan min mor pludselig har fået helt nyt kaldenavn). Det havde jeg lovet Noah i morges, da han ca. 2 minutter efter at være vågnet begejstret pegede på båd udenfor vinduet og sagde "ap, ap, ap", som betyder "find ænder til mig" (og det er altså én af mine yndlingsbeskæftigelser med Noah i øjeblikket. Det er så zen-agtigt med det vand og så hyggeligt at se ham "kaste" brødet ud til ænderne). Det kunne jeg så ikke lige deroppe fra vinduet, men jeg ved hvor jeg både kan finde ænder og en stor båd, man kan besøge. Så turen gik til Humlebæk efter endt vuggestue, og selv om det næsten var mørkt og det regnede, så var det på med regntøjet og så på jagt, bevæbnet med to gamle boller som lokkemad.

På grund af tusmørket, er dette en "rekonstruktion".

Vi fandt dem, masser af dem og med den helt rigtige lydkulisse. Vi nåede også at spise lidt mad på Louisiana og besøge morfars båd, hvor Noah gik helt og aldeles omkuld i mine arme, som han ikke har gjort det meget længe. Han blev træt på et splitsekund. Men det kan man godt blive af at finde ænder. Hvad mon det er med de ænder, som kan begejstre både mor og barn på den måde?

P.S. Måske dejsede han så pludseligt om, fordi jeg opdagede, da vi var kommet hjem, at han havde 39 i feber...