• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Går det mon i arv?

    29 okt 2009

    I går da jeg var på besøg hos min mor viste hun mig denne nederdel, som hun selv har syet. Stoffet ved jeg ikke helt hvad jeg skal sige til, enten er det helt fantastisk og unikt eller også ligner det Bedstes gardin? Men det var med læg, lynlås, bindebånd og pyntebånd langs sømmene på indersiden.

    Vurdér selv - gardin eller?

    Vurdér selv - gardin eller?

    Dengang i fritidsklubbens syede jeg både "H2O"-joggingsæt, frakke med for og mange andre større projekter. Men det føles som lysår siden, og i dag holder jeg mig til reparation af huller og påsyning af mistede knapper. Men blev altså lidt inspireret, både til at sy men også til at få mig sådan en krea-hobby. Synes pludselig det var så hyggeligt, at min mor sådan var begyndt at sy igen. Jeg var med andre ord imponeret, men så er det bare jeg spørger, går sådan en evne i arv?

    2 Kommentarer »

    1. Louise — 29. oktober 2009 @ 14:46

      Jeg tror helt klart på at man kan arve en kreativ evne. Men som med alle andre evner eller egenskaber vi evt. arver, så ved vi jo ikke før vi prøver om de "virker" på samme måde hos os som hos vores forældre eller om de overhovedet virker.

      Min mor har altid været kreativ: blomsterbinder, møbelpolstrer, syerske mm. Min søster derimod er det mindst kreative menneske jeg kender, men hun dyrker det heller ikke - måske fordi hun ikke evner det?! Det gør jeg derimod og jeg er overbevist om, at inspirationen og evnen oprindeligt kommer fra min mor. Hvor jeg også elsker at nørkle med blomster, er jeg dog på ingen måde begavet udi sy-knusten men så laver jeg kort, foto-collager, eksperimentel mad mm. Så det er nok bare om at prøve det af. Opbakningen må da være sikret hos din kreative mor. God fornøjelse!


    2. Karoline — 29. oktober 2009 @ 21:11

      Jeg tror, at det - som så meget andet - er et spørgsmål om arv og miljø. Om man bliver eksponeret for det. Altså, jeg ved jo egentlig ikke, om jeg kunne have været verdensmester i stangspring, hvis jeg havde prøvet det tilstrækkeligt mange gange? Eller basunist? Eller sådan én, der laver kunstværker ud af is? Hm verden er fyldt med uopdagede talenter - se bare i Talent 2000-og-evighed :-)


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar