Begejstret for mad, kærlighed og blogging?
Jeg elsker mad og jeg elsker blogging. Og alene af den grund, var det en vidunderlig film, jeg var inde og se her til aften. Genkendte så mange af tankerne hos Julie (bloggeren), som blogger om den berømte (jeg kendte hende ikke!) amerikanske Julia Child, som lærte amerikanerne fransk madkunst.

Selv om det havde været nok til en god film for mig - indrømmet jeg elsker romantiske dramaer og action-film (så kan du placere din egen smag ud fra det:) - så var det ikke det bedste. Det var begejstringen, som bare osede ud af lærredet (og jeg sad på anden række, det kan jeg kun være taknemmelig for nu, og slubrede det i mig). Det var passion, glæde, fordybelse, besættelse - ja, alt det en begejstring kan indeholde for mig. Og så var der også kærlighed, den støttende, den som tror på hinanden og den som siger fra. Der var det hele.
Men måske var det mest inspirerende ved denne film, som gav mig lyst til at skynde mig hjem i køkkenet (det gjorde jeg også, med rødvin i hånd og jazz i øre gjorde jeg klar til speltbrød i morgen), skynde mig endnu mere hjem til tasterne - havde allerede formuleret de første 5 blog-indlæg på vejen hjem, at Julia Child simpelthen var så elskelig (spillet mesterligt af Meryl Streep), selv om hun i virkeligheden var for meget pga. hendes stemme, hendes højde, hendes drøjde. Men jeg kom sådan til at holde af hende og Julie (bloggenren), pga. deres autentiske begejstring og de fodfejl de begik i dens navn. Det vil jeg tage med mig og lægge ind under hovedpuden i nat sammen med en dejlig følelse af feel-good - skabt af en skøn film. Skal du se den? (det tror jeg nok)...
4 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI










Hele to gange er planen om at se den film gået i vasken. Men jeg SKAL altså have set den. Trænger til en feel-good girly film oven på sidste biograftur, hvor jeg så Applaus (fremragende film, for øvrigt). Jeg tænker - Meryl Streep, mad og blogging: Det kan ikke gå galt!
Det tror jeg nok også lige jeg skal!
Den lyder som en rigtig feel good film
den er HELT fantastisk. Det er (tror jeg) Den eneste film jeg har set i bio i 2009... og den er god!
OM jeg skal!
Med nyt job og 1½-årig planlægningsassistent om benene er jeg godt nok svært bagud med listen af film som jeg skal nå at se i biografen. Men den her står så højt på listen, at det ikke kan gå galt. Og nu glæder jeg mig da bare endnu mere.