Bapi – anyone?

Min søn snakker  og snakker og snakker - og vi forstår ikke et kuk. Men det er så skønt, så livsbekræftende og skaber så store forventinger til, hvad det mon ikke skal ende med, når nu både mor og far er så glade for ord og samtalen.Men mest af alt skaber det store smil, ja tårer i øjnene af grin over den mimik, de spørgsmåls- og udråbstegn, som helt tydeligt også er en del af kommunikationen. Han har simpelthen kopieret os i grad som selv den bedste karaktér-skuespiller ikke kunne gøre efter og derfor opstår de bedste "samtaler" ved aftensmaden, hvor vi efter at have fået stillet sulten lige vender dagen - og så går Noah ellers i gang.

Én af de absolutte gengangere er ba-pi og så er det min tur til at ligne et spørgsmålstegn, for hvad er nu det? I går lærte jeg, at små børn ikke kan sige "st", så alle tænkelige kombinationer med "st" er også afprøvet, dog uden at det giver yderligere mening... For baptist eller lignende bliver det jo kun mere sort af, ikke?

Hvad er lykken…?

For mig er lykken helt klart at holde foredrag - blandt andet. Derfor har jeg netop lanceret foredragsrækken "Lykken er..." og første foredrag finder sted d. 29. oktober, 2009 kl. 19-21 og hedder: "Lykken er.. at kunne få det hele - om at skabe fokus, momentum og tage ansvar i eget liv". Jeg glæder mig helt vildt og håber selvfølgelig du har lyst til at komme...

Foredragene tager ligesom bloggen her udgangspunkt i personlig udvikling i hverdagsperspektiv og vil være smækfyldt med inspiration, øvelser, begejstring, worksheets og støtte til din helt egen proces. Læs meget mere her og se også de mange andre emner, jeg vil berøre over det næste halve års tid. Jeg håber at se dig...

Hvad er lykken for dig?

En god stime?

Det er så den tredje dag i træk, som må kategoriseres under de virkelig gode. Hjemmearbejdsdag sammen med kæresten, hvor jeg rent faktisk fik sat rigtig mange hakker på to-do listen. Afsluttet med en alene-aften, hvilket jeg - indrømmet - også holder meget af.

Og så havde jeg en vidunderlig oplevelse. Her til aften hyggede jeg mig rent faktisk med madlavningen, og jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket. Ulvetimen og mad på bordet kl. 18 er helt klart det værste ved at være mor. Men sådan var det slet ikke i dag, det var hyggeligt og overskudsagtigt, hvilket menuen også bar præg af. Og hvorfor - tja, jo nok fordi jeg havde været hjemme i mit eget tempo og eget selskab hele dagen. Så der var i den grad overskud på kontoen til bare at være sammen med Noah - og han kvitterede med et stunt, som gjorde hans mor pave-stolt. Min søn fandt egenrådigt Postmand Per og hans 4 venner frem og placerede dem i hver deres køretøj, vel og mærke det køretøj, som de rent faktisk hørte til. Ved ikke om det er ganske normalt, men stolt det er jeg - og taknemmelig for tre på stribe.

Er du også inde i en god stime?

Har du nydt efteråret?

Det har jeg - og i dag mere end nogensinde. Jeg var så heldig at få foræret en tur igennem det danske efterårslandskab, fordi jeg skulle til møde oppe nordpå. Og det var bjergtagende sådan at køre gennem det danske efterårsland med tusinde nuancer af rød, gul og brun i kontrast til den dybblå himmel og solen som prikken over i'et. Desuden var det et særlig møde med masser af indsigt og således oplyst kørte jeg hjem med en god fornemmelse i maven.

Må efteråret vare ved lidt endnu...

Så draget af efteråret og stemningen var jeg, at jeg ikke kunne køre tilbage til byen, før jeg rent faktisk havde været ude og suge efteråret ind. Så på vej tilbage kørte jeg en tur i Dyrehaven og gik en lang tur. Og sikke en belønning. Det var som om tiden stod stille. Det var så overvældende og smukt, at jeg var i tvivl om, hvor vidt jeg kunne rumme det indeni... Men så var det, at jeg lovede mig selv at dele følelsen og oplevelsen med jer lige her, og derfor har jeg gemt på den smukke følelse hele dagen. Så tak for det.

Har du nået at nyde efteråret endnu?

Hvor kan man få flere af den slags dage?

Det er på dage som denne, jeg gerne vil have hukommelse som en elefant...

Det har bare været en alletiders arbejdsdag, har nået en hel masse, har mødtes med yndlingsamarbejdspartnere på yndlingscafé, sat produkter i søen, fået flere gode idéer, ordnet administrative småting og skrevet tekst til mit nyeste skud på stammen - en foredragsrække med titlen "Lykken er...". Derudover har jeg nået at lege med naboens børn, bade min egen og høre ham sige mor (med lidt god vilje:) for første gang. Og nu er der oven i købet overskud til et blog-indlæg.

Det hele med en rigtig god fornemmelse indeni af, at jeg elsker mit arbejde og mit liv. Den slags dage vil jeg meget gerne have på lager. Hvordan gør man så lige det? Taknemmelighed er et vigtigt værktøj, altså virkelig blive bevidst om, at det her er en god dag, for så er det nemmere at tiltrække flere af slagsen. Og så virker det for mig at sige det højt, eller skrive det - for så er dagen foreviget og med den følelsen, og det er jo i virkeligheden den man kan hente på lageret senere.

Hvordan gemmer du på de gode dage?

Weekend er lig med…?

Zen og samvær! Det er det i hvert fald for mig, for det her har været én af de virkelig travle uger. I hvert fald hvis jeg måler det i tid væk fra min familie. Og nu er grænsen nået, har Noah fortalt mig. I går blev jeg ignoreret og afvist som trøster (det er første gang det sker, og av skulle jeg hilse at sige) og her til morgen var jeg den eneste der duede (tak lille mus, det varmede mit hjerte). To klare signaler, som klart siger det samme: nu er det min tur, og det har han ret i.

Så fra i aften af er der dømt zen og samvær! Og jeg glæder mig. Samvær giver helt sig selv, ned på gulvet, tumle, kramme, synge, læse, lege og hygge. Zen giver også sig selv, takket været Anna Skyggebjergs skønne, tilgængelige og super inspirerende bog om "Zen for mødre!". Så det er opskriften på en god weekend for mig.

Hvad er din opskrift?

Vigtigt – vil du sætte din digitale krusedulle?

Super-blogger Julia Lahme har gjort mig opmærksom på noget meget vigtigt. Ikke nok med at vi skal have et meget vigtig klima-topmøde her i landet i december. Det er vigtigt nok i sig selv. Men det er også vigtigt, at de beslutninger, der bliver taget der i december tilgodeser mennesker, som ikke har så meget som os. At vi kan være stolte af bæredygtighed på flere niveauer, både i forhold til miljøet og i forhold til andre mennesker. Det er noget forenklet fremlagt, men det er Julias søster, som arbejder for Folkekirkens Nødhjælp, der har planlagt en kampagne og en underskiftindsamling, som skal gøre opmærksom på også at tilgodese de allefattigste, når vi foreslår forbedringer for miljøet.

Du kan skrive under her.

Og, hvis du ikke er overbevist, så stillede Julia ikke op alene. For det her er som sagt vigtigt. Så vigtigt at Jooks (talentfuld dansk rapper, som selv ikke-hip hoppere gerne vil lytte til - moi) og selveste Mr. Hummel/zenbuddisme Christian Stadil også gerne ville sætte deres navn og "give deres venstre arm" (til en tatovering).

Du kan skrive under her! Og gør det lige nu, for det er vigtigt og tager kun et øjeblik.

Hvad har du brug for?

Det spørgsmål har jeg måtte bruge mange gange i dag, for det har været en af de mere ustabile - helt sikkert ikke udadtil, men det er jo professionalismen og erfaringen jeg kan takke for det. Jeg har netop afsluttet en fantastisk workshop om workshops, som vi helt sikkert skal holde igen. For deltagerne var vildt begejstrede og vi havde det virkelig sjovt.

Men inden i har lille Lykke brokket sig i dag. Hun har ikke været tilfreds og jeg har måtte spørge hende mange gange, hvad hun havde brug for. Afslapning har hun sagt flere gange, at trække vejret dybt har hun også sagt. Ro har hun virkelig efterlyst. Og jeg har forsøgt at sige til hende: "jeg ved det godt, men det bliver i næste uge!" (meget sundt, hva'?) - og slutteligt har jeg flere gange sagt, "og hold så op med det drama"! Men drama har der været. Og det havde jeg jo ellers sagt farvel til. Kender du det, at du havde besluttet dig for, at nu ville du tage afsked med et uheldigt mønster eller en uheldig vane, som du ikke længere ville have i dit liv, og så vendte den dæleme tilbage - ikke bare én gang men hundrede gange? Jeg kender det, og det eneste jeg kan sige til mig selv er, det er jo det personlig udvikling i virkeligheden handler om: din reaktion på de udfordringer du får, også når den gamle vane stikker sit grimme ansigt frem. Skælder du dig selv ud eller støtter du dig selv i den videre proces, selv om du faldt i?

Derfor spørgsmålet hvad har du brug for? Spørg og lyt til dig selv. Du har sjældent brug for at skælde mere ud på dig selv, kræve mere af dig selv og være hård ved dig selv. Nok nærmere det modsatte. Det, er jeg blevet bedre til, og jeg har brugt det meste af dagen på at give mig selv det, jeg havde brug for. Være god ved mig selv og tillade dramaet. Og nu er det faktisk væk.

Så hvad har du brug for lige nu?