Viser du svaghed?

Jeg har en veninde, som plejer at beskrive mig som en pige med en virkelig kompetent og rimelig kontant skal. Men lige inden under skallen er der fyldt op med candy floss! Når hun siger det ved jeg jo godt, at hun har ret. At jeg er blød som smør indeni. Problemet er, at jeg ikke er særlig god til at dele ud af min candy floss, at vise den til verden. jeg har efterhånden fundet ud af, at det er fordi jeg forbinder det med at være svag, når jeg er blød og viser min usikkerhed, uvidenhed og følelser.

Men det er noget jeg arbejder på. Jeg vil gerne blive bedre til at vise svaghed og være blød, for der er jo også masser af kærlighed i den candy floss, som jeg gerne vil dele ud af. Det handler for mig også lidt om at være et helt menneske og hvis jeg kunne finde balancen mellem det bløde og et hårde, så fik jeg måske mindre let til tårer:)

Jeg gjorde det også i dag. Åbnede op for det lyserøde og sarte indre, men så skete der bare det, at jeg blev sat lidt på plads, altså med kærlighed. Og i virkeligheden havde jeg brug for, at der blev holdt en hånd under mig, at jeg blev forstået og støttet, lyttet til. Ligegyldig hvor irrationel det sarte indeni er.

Logisk kan jeg godt forstå de argumenter som blev fremlagt, men indeni det lyserøde og sikkert alt for nærtagende område bag skallen, der kan jeg bare mærke, at jeg på klassisk skildpadde-vis har trukket mig ind i skjoldet igen. Og det er jeg egentlig lidt af ked af, når nu jeg så gerne vil vise hele mig, også lyserøde klistrede stads!

Er du god til at vise hele dig, også den lille, usikre, svage eller triste?