Intellektuel eller et romantisk fjols?

Nu deler jeg en hemmelighed med dig. Jeg drømmer om at skrive et manuskript til en romantisk drama/komedie. Ikke noget særligt og originalt, bare noget der følger de romantiske konventioner, noget som helt almindelige (drama-hungrende) kvinder kan relatere til. Ikke noget de skal tænke længe over, bare noget der får dem til at føle sig godt tilpas lige der og giver dem en gratis tur i den følelsesmæssige rutsjebane. A la Julia og Julie, (500) Days of Summer  (som faktisk var lidt original) og The Holiday. Så er det sagt, nu er det ude, det er en drøm jeg har. Og som jeg faktisk er lidt flov over...

Jeg har nemlig i mange år kæmpet med en masse "burde"-forestillinger, som gjorde det svært at være mig: "Man burde" holde Weekendavisen, "man burde" læse bøger om politik, "man burde" have en universitetsuddannelse og "det er rigtigt, klogt og dannet" at have lange, højtragende diskussioner om verden, samfund og politik til middagsselskaber. Problemet var bare, at det ikke var særlig sjovt for mig at være denne "burde-person".

Bogreolen, som den "burde" se ud...

Det er altså bare nemmere at stå ved det, hvad man har lyst til end det man burde... Også selv om det så ikke er intellektuelle franske film men romantiske komedier skrevet efter Hollywoods mest brugte skabelon. Også selv om nogle mennesker måske synes jeg er overfladisk og et romantisk fjols. Men det har taget en rum tid at nå dertil... Hvad med dig, er du et overfladisk, romantisk fjols eller noget helt andet, som du ikke "burde" være?