Taknemmelig eller fordømmende?
Så er vi vel hjemme igen, en dag senere end planlagt, men så nåede vi også et smut forbi Sydfyn og det var vældig hyggeligt.
På vej hjem i bilen her til formiddag talte vi lidt om det her med vores liv, kontra de liv vi har oplevet her i weekenden. Hvor forskelligt vi vælger at leve, og hvordan vi kan undre os lidt over de valg, som andre træffer. Selv om vi jo egentlig ikke er så forskellige endda. Hvilket forhold vi har til vores børn, hvordan vi betragter hverdagen og hvor meget tid vi har sammen, og hvordan vi bruger den.
Nogle gange tænker jeg, om jeg dømmer andre for hårdt, men omvendt opdager vi jo blot, hvor glade og taknemmelige vi er, for de valg vi selv har truffet. Det vigtigste er jo, at vi ikke holder mindre af de gode venner, og glæder os til næste gang vi skal ses. Og så er det vel ikke fordømmende, vel?
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Hej Lykke
Det er på ingen måde fordømmende. Du spejler dig jo netop bare i disse andre mennesker, spejler dine valg i deres, dine forhold i deres.
Jeg synes netop, at din forholden dig til deres liv rummer en anerkendelse, som er fuld af respekt for disse liv.
Ingen vurdering, ingen fordømmelse, vel?
Kh.
Camilla
Hej Lykke
Det er på ingen måde fordømmende. Du spejler dig jo netop bare i disse andre mennesker, spejler dine valg i deres, dine forhold i deres.
Jeg synes netop, at din forholden dig til deres liv rummer en anerkendelse, som er fuld af respekt for disse liv.
Ingen vurdering, ingen fordømmelse, vel?
Kh.
Camilla
PS: Og hvis denne er på to gange, er det fordi jeg er helt ny i klassen.
Det er ved at være sammen med mennesker, der er forskellige fra os, at vi finder ud af, hvem vi selv er.
I mine øjne er det ikke fordømmende at definere sig selv ved at kigge på forskelligheder. Det fordømmende kommer jo først ind, hvis vi begynder at mene, at vi selv har den evige sandhed ...