• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • I træning som mor?

    27 nov 2009

    Jeg er i gået i skarp træning - som mor.

    På tirsdag starter memø nemlig på nyt arbejde. Altså sådan et rigtig arbejde fra 8.30-16.30. Og egentlig har det ikke været helt nemt for mig at vende mig til tanken (for at sige det mildt). Hvor bliver vores (læs min!) fleksibilitet så af? Jeg har forestillet mig, hvordan min frihed blev alvorligt indskrænket, og det gør den også, men hvad får jeg i stedet? Tid og mulighed for at være mere mor... Mere tid med Noah. Men det har faktisk også skræmt mig. Hvordan kan det være skræmmende, tænker jeg (og måske også du)?

    Det har jeg selv haft lid svært ved at finde ud af. Men det jeg har opdaget er, at det er et alvorligt tegn på stress, når jeg hellere vil arbejde end være sammen med mit barn. Jeg er nemlig bange for rastløsheden. Følelsen af, at jeg kunne bruge min tid bedre, når jeg sidder på gulvet og leger med Noah. Jeg kunne jo liiiige... Det er en stor, smuk messing-klokke af en alarm. Og derfor er det som om universet har taget over. Memø havde alvorligt brug for en anden identitet end den som far, og jeg har faktisk brug for at genfinde min som mor. Det vidste jeg bare ikke!

    Så hvem end der regnede den ud for mig, siger jeg tak - og går i træning...

    2 Kommentarer »

    1. Julia — 27. november 2009 @ 10:54

      Tillykke med ham, og med dig! Det bliver SÅ fint!


    2. Marianne — 30. november 2009 @ 23:53

      Vi ses for sjældent, men jeg følger nøje med her:-)
      Og her kan jeg fortælle om min oplevelse som fuldtids-mor, fokuseret mor i snart 2 år. Uden anerkendelse for alle de talenter jeg ellers har, uden ros for gode forhandlingsevner, flotte tal på bundlinien, uden bonusser, fed firmabil og hvad jeg ellers har brugt som målestok for min formåen:-)
      Og jeg ved, at jeg ikke behøver fortælle dig, hvor lidt alt dette fylder i forhold til, når Skøjteprinsessen siger; min-mor-min-mor-min-mor. Min lille papegøje:-) Eller hvad dælen min fede løn skulle bruges til når hun er umulig, urimelig, syg eller så skøn at jeg tuder af begejstring...
      På et tidspunkt vil jeg igen søge anerkendelse andre steder -eller bekræftelse på det jeg allerede ved jeg kan;-) Men lige nu, er ro ved morgenmaden, tid til flyverdragt show, en times afhentning i vuggis, ingen ulvetime, tid til aftensmad -laaang tid- højtlæsning, pyjamas og putte-tid, bare så meget vigtigere.
      Så pas på, man kan faktisk blive afhængig!


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar