Julens afløser?

Jeg havde planlagt at i dag var dagen, hvor der skulle pyntes op til jul, og Noah skulle være med. Det var han også i formiddag, han sagde både nisse og havde stor fornøjelse af, at være med til at pakke al pynten ud af kassen.

I kassen lå blandt andet disse fine nisser. Desværre er det ikke mig, der har været krea, men derimod min farmor. Og de er mere end 25 år gamle. Jeg fik dem til jul i den fineste træseng, som min farfar havde bygget. Med sengetøj, som farmor havde syet. Så det der krea-gen er åbenbart i blodet:)

Men min trofaste hjælper faldt af på den hen på eftermiddagen og til sidst måtte også jeg lade pynt være pynt. For som Noahs feber steg, var der kun ét sted han ville være. På arm. Helt tæt på. I lang tid ad gangen. Til at begynde med var det hyggeligt, den nærhed. Som dengang han var helt ny. Men da feberen passerede de 40 var det den reneste, pureste omsorg, efterhånden som kroppen brændte, kinderne blev meget røde og pulsen ræsede. Så syg har Noah ikke været tidligere, og det er noget af en omsorgsrefleks, der sætter ind. Jeg kan sidde med ham så længe det skal være. Så må jul ligesom være jul et andet sted.

Den er godt nok effektiv den der grise-udgave. Mon svine-influenzaen bliver julens afløser i år?