Hvilken type er du?

Jeg er i dag blevet undervist i en personlighedstype-test kaldet Enneagrammet. Kendte lidt til det før, men i dag kom jeg virkelig i dybden.

Har bare lidt et problem med de der personlighedstype-test, for der er dælme ikke nogle, der skal sætte mig i bås. Men i dag opdagede jeg, at det primært skyldes et fokus på de negative sider i de forskellige typer, men i dag så jeg også alt det positive i at være 3'er, 1'er eller 8'er (du kan være en type fra 1 til 9). Og det gjorde at jeg åbnede lidt mere op for det. Jeg fandt dog ikke ud af, hvad jeg var for en type, det kan åbenbart tage lang tid. Til gengæld var det meget inspirerende og jeg synes jo det er sjovt at lære mig selv at kende på nye måder. Det her er en mulighed.

Men nu kører tallene bare rundt i hovedet, som om jeg havde været til eksamen i matematik. Det er vist på tide, at jeg lukker ned for hovedet - og computeren.

Her får du lige et ganske kort overblik:

1'er: perfektionisten
2'er: hjælperen
3'er: udretteren
4'er: romantikeren
5'er: specialisten
6'er: skeptikeren
7'er: livsnyderen
8'er: frontkæmperen
9'er: fredselskeren/mægleren

Hvem tror du, du er?

PS. Du kan tage en test for sjov her, hvis du er nysgerrig eller læse meget mere på Nine Ways.

Viser du svaghed?

Jeg har en veninde, som plejer at beskrive mig som en pige med en virkelig kompetent og rimelig kontant skal. Men lige inden under skallen er der fyldt op med candy floss! Når hun siger det ved jeg jo godt, at hun har ret. At jeg er blød som smør indeni. Problemet er, at jeg ikke er særlig god til at dele ud af min candy floss, at vise den til verden. jeg har efterhånden fundet ud af, at det er fordi jeg forbinder det med at være svag, når jeg er blød og viser min usikkerhed, uvidenhed og følelser.

Men det er noget jeg arbejder på. Jeg vil gerne blive bedre til at vise svaghed og være blød, for der er jo også masser af kærlighed i den candy floss, som jeg gerne vil dele ud af. Det handler for mig også lidt om at være et helt menneske og hvis jeg kunne finde balancen mellem det bløde og et hårde, så fik jeg måske mindre let til tårer:)

Jeg gjorde det også i dag. Åbnede op for det lyserøde og sarte indre, men så skete der bare det, at jeg blev sat lidt på plads, altså med kærlighed. Og i virkeligheden havde jeg brug for, at der blev holdt en hånd under mig, at jeg blev forstået og støttet, lyttet til. Ligegyldig hvor irrationel det sarte indeni er.

Logisk kan jeg godt forstå de argumenter som blev fremlagt, men indeni det lyserøde og sikkert alt for nærtagende område bag skallen, der kan jeg bare mærke, at jeg på klassisk skildpadde-vis har trukket mig ind i skjoldet igen. Og det er jeg egentlig lidt af ked af, når nu jeg så gerne vil vise hele mig, også lyserøde klistrede stads!

Er du god til at vise hele dig, også den lille, usikre, svage eller triste?

Debut?

Jep, jeg debuterer i dag som gæsteblogger hos Maminka. Læs mit første indlæg i dag og følg med i de mange spændende input om moderskabet og alt hvad dertil hører fra Maminkas mødre og andre virkelig kompetente og inspirerende gæstebloggere.

Når jeg det?

Hvis jeg havde tid i dag, ville jeg rigtig gerne fortælle om, at:

* jeg har i nat oplevet den værste nat i Noahs 17 måneder lange liv. Han har skreget, vredet sig og råbt nej til han blev helt hæs og mit hjerte har været ved at briste, fordi jeg ikke kunne hjælpe.

* weekenden var ikke rigtig god, og med ovenstående nat skal jeg love for, at vi væltede ind i denne uge med masser af aflyste aftaler og rykkede deadlines, så jeg nu tror, at resten af ugen kommer til at blive præget af den fortumlede start.

* for at tvinge mig yderligere i knæ er memø sengeliggende med en ond mave-virus, som betyder at jeg fungerer som enlig - og hårdt arbejdende mor.

Apropos enlig mor, så siger jeg bare nej tak. Jeg har kun oplevet en brøkdel i forhold til et menneske som jeg har meget kær, som med glæde og overskud fortalte mig i dag, at perioden som enlig mor endelig var overstået. Hold op, hvor har hun fortjent det - jeg har set til i næsegrus beundring. Og særligt efter at få en uge som denne smidt i nakken...

Men alt det må vente, for jeg sidder med tændstikker i øjnene og forsøger at skrive om coaching-landskabet i Danmark. Deadline i morgen kl. 10 og jeg er ikke langt nok, for jeg falder hele tiden i små spændende huller, som jeg får lyst til at udforske. Måske er det også en overspringshandling, fordi jeg får nogle grimme associationer til universitetsopgaver... Men måske er det i virkeligheden bare mine store krav til mig selv om at være sikker på, at jeg får det hele med. Ha, afsløret for åben skærm. Tak for den indsigt. Nu vil jeg vende tilbage til opgaven med et løfte om at give slip på perfektionismen...