Den perfekte – og irriterende – mor?
Hvad vil det sige at være den perfekte mor? Og er det egentlig ikke en intern standard? Udadtil er definitionen måske kvinden, som altid har overskud, som bager og laver alting fra bunden, som er og køber økologisk, som går til babysvøm og rytmik, som også kan optræde i lækkert undertøj og være en vildkat, som kan have en leder-karriere og stadig have overskud til veninder og lækre par-middage. Sådan en perfekt mor skal jeg ikke være, jeg har allerede fejlet på alt for mange af ovenstående punkter, og det er for dælan da vel ikke muligt. Men ligegyldig hvor meget der bliver skrevet om at slække på kravene til os mødre, så drømmer jeg helt hemmeligt stadig om at være den overskudsagtige, perfekte mor.
En meget beundringsværdig samarbejdspartner, som også er optaget af det der med "den perfekte mor" taler for, at vi giver slip på den ringe standard, som perfektion egentlig er. Hun prøver, med sig selv som foregangskvinde, at overbevise os om slække på standarderne og bare være os selv.
Men når man kan fortælle så mange skønne historier om tiden med sit barn, som hun gør og så samtidig har overskud til at sende den slags små julegaver, som du ser herunder, ud til alle kunder og samarbejdspartnere med et håndskrevet kært kort, så er hun sgu' da også perfekt - på sin helt egen måde. Og lidt irriterende for os, læs mig, som ikke lige er perfekt på præcis det der firmajulegave-område (og ganske få andre;).
Hvordan er du den irriterende perfekte mor en gang i mellem?
4 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Jeg har haft et par dage, hvor jeg har vasket og tørret min søns CO2-venlige stofbleer, syet et nyt sæt tøj til ham, hæklet et tøjdyr, malet tegninger med ham, mens vi spiste hjemmebagte, gluten- og sukkerfri boller og kager. Og selvfølgelig klarede jeg også at lave lækker, indisk aftensmad - from scratch!
Det sker! Den er go' nok. Men det er nok også fordi, jeg ofte er *host* imellem job, og derfor har masser af tid hjemme.
What to say? Smiler stort (og tak for det)...for dælan jeg sidder i samme saks og føler mig af og til som to personer, fordi jeg på den ene side tiltrækkes af alt det lækre, pæne, hjemmelavede, og overskudsagtige og på den anden side jo godt ved, at det ikke er dér, lykken findes.
Jeg serverer gennemsund morgenmad for mine drenge. Hver morgen. Hjemmebagte, grove boller, frugtsalat og æg. Sojamælk, vand, omega 3, kalk og verdens bedste vitaminpiller. Hver morgen. Står hver morgen ekstra tidligt op for at nå det. Og så har vi en hel halv time til at spise det i. Siddende ned (det meste af tiden).
Og så får de ellers nøjagtig den samme madpakke med hver dag i halve år ad gangen. Jeg kender (eller husker) kun tre forskellige middagsretter og bruger kun tre slags (rå) grøntsager. Så mine unger får den kedeligste aftensmad. Hver aften.
Balance, ikk?
Hos mig er perfektionisme og mor to modsatrettede ting. Kilde til frustration... så jeg valgte mor og lagde perfektionismen på hylden.
Måske er det en overbevisning jeg har - at man ikke kan begge ting samtidig - med den kvalitet som jeg gerne vil ha´- altså som mor
Måske kan man være mor og perfekt - men hvorfor skal man?