Lidenskab gennem smerte?
Smerte - jeg går udenom den, for den er ikke rar. Sådan tror jeg de fleste har det. Men jeg har for nylig opdaget, at der også gemmer sig mange svar i smerten. At et liv uden smerte ikke er et liv levet helt. Ikke fordi vi skal dyrke smerten, men jeg øver mig i ikke at løbe fra den, når den viser sit svære ansigt, for jeg har brug for smerten. Smerte kan være jalousi, ensomhed, ubegrundet vrede, forvirring, følelsen af uretfærdighed, stress eller en underlegen position.
Det kræver al mit fokus ikke at løbe skrigende bort, kigge den anden vej eller bare slet og ret benægte. Men jeg har fundet ud af, at der er stor lidenskab i smerten. Og i smerten og dermed lidenskaben ligger svar på, hvordan jeg lever mit liv bedst muligt.
Når jeg er jaloux, kan jeg opleve, at det den anden er, vil jeg også være eller kunne. Når jeg er vred, kan jeg med fordel overveje, hvad jeg selv skal gøre anderledes eller give slip på, når jeg er underlegen, er det nok fordi den overlegne kan lære mig noget, jeg gerne vil kunne, når jeg er forvirret er det måske en ny indsigt, der gemmer sig. Og jeg oplever, at når jeg tør være i smerten, og indrømme den grimme følelses tilstedeværelse, så kommer svaret og lidenskaben lige så stille snigende. Gennem ærlighed og udholdenhed kommer jeg et lille skridt tættere på lidenskaben, passionen, glæden eller hvad du nu kalder den - hvis jeg altså tør og kan være lidt i smerten... Kan du?
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Jeg prøver, men nogle gange er det lettere at undgå smerten end at forstå den.
Det går dog meget bedre nu efter, at jeg er startet på et blueprintcoachingforløb.
God weekend.
Du rammer uhyggelig plet i dag Lykke - eller også i dag! Lige ned i smerten, som jeg alt for længe har løbet om hjørner med. I dag har jeg været i den, tudet med den og prøvet at se den dybt i øjnene for nu kan jeg ikke løbe længere. Og ganske rigtigt; jeg aner noget større og vigtigere - det er endnu kun konturer men inde bag tårerne og de svære følelser er der noget smukt, der vil ud. Jeg ved det; jeg kan mærke det og jeg længes efter det. Tak fordi du sætter så præcise ord på så difuse ting. Kh Louise
Hej Lykke
Jeg forsøger. Det er endnu meget nyt for mig, så det kræver meget fokus at gøre det. Så sent som i går huskede jeg Kæresten på, at jeg stadig er ved at lære det. Lære at (ville) lade det svære blive endnu sværere (til tider nærmest uudholdeligt) for en stund, for at det til sidst kan blive mindre svært. Han kan det allerede, og hvor er det bare en gave at have en at modellere i noget så vigtigt - noget så rigtigt, kan jeg jo mærke hver gang, det lykkes.
C