Absolutter?

Om jeg tænker i absolutter? Absolut ikke! Det gør jeg aldrig! Og dog, jeg er netop i dag blevet gjort opmærksom på at det gør jeg altid - eller i hvert fald ofte. Altså, jeg forsøger at skabe orden i det kaos som hverdag og daglige udfordringer er, ved at sætte tingene op lidt mere sort-hvide end de måske behøver at være. Simpelthen fordi toner af grå komplicerer tingene...

Min kæreste siger, at når jeg kritiserer ham understreger jeg alvoren ved at sige ting som "du sætter aldrig dine tinge i opvaskemaskinen" eller dit brugte tøj ligger altid på gulvet og flyder". Absolutter, og det er jo ikke hele sandheden.

Der hvor det bliver problematisk, er når jeg er udfordret, falder i, bliver vred eller frustreret og eksempelvis begynder at tankelæse. Så er det et klart enten-eller. Enten er de vildt begejstrede for mig eller også kan de ikke fordrage mig. Tanker som de er ligeglade eller har egentlig ikke taget stilling, strejfer mig ikke, for det er gråtoner.

Men selv om det umiddelbart skaber orden i kaos, så har jeg erfaret, at det er sværere at navigere i absolutter. For verden er ikke sort-hvid, den er en blanding af alle regnbuens farver, og dem går jeg glip af i mit behov for at sætte en klar label på alting. Jeg har besluttet mig for at arbejde lidt med de hersens absolutter, for sådan vil jeg absolut ikke tænke... Er du en enten-eller person, eller har du et par fif til sådan én som mig, fordi du er god til at se nuancerne?