Lyden af sne?
Ih altså, hvor jeg elsker sne. Der bliver så stille, og så smukt og så lyst i denne ellers så mørke tid. Det er som om det er jul i morgen, som om jeg ikke kan gå i seng, for hvad nu hvis det er væk i morgen... Som om jeg burde være udenfor og bygge snemænd og lave engle (selv om klokken netop har passeret midnat).
Og så er der lyden og mangel på samme. Den knirkenede lyd under skoen og så den måde alle andre lyde bliver suget ned i sneen, til ære for den særlige og ganske skønne knirken. Og så minder sneen og alle disse følelser mig om nogle vidunderlige og festlige år som ski-guide. Oh, smukke sne, vil du ikke nok blive lidt endnu, så jeg kan nå at nyde dig lidt mere og sygne hen i minder og barnlig glæde...
3 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Ihh jeg er helt med dig - elsker også sne! Og håber at den bliver der, så juleaftens dag bliver smuk, kold og anledning til snebolde kamp med nevøerne.. ;0)
Man bliver nemlig helt grundlykkelig af sne! Så hvidt og tyst og smukt.
Enig, enig, enig...og elsker også lyden. Og at komme ind i varmen efter et par timer i sneen og mærke prikken i kinder og drikke varm chokolade (- som jeg ikke lige ved hvem laver...)