Skal man blande sig?
Jeg gjorde noget andet, end jeg plejer i dag. Og det var en udfordring, om end jeg er glad for min handling.
Jeg skulle hente Noah i vuggestuen og passerede på trappen en mor med en ca. 1-årig på armen og en ca. 3-årig til fods foran. Pludselig råbte hun meget højt, det viste sig at den 3-årige var faldet i hvert fald 4 trin ned af trappen med hovedet først og alle i opgangen - der var 2 andre forældre med børn - hørte hovedet dunke mod stengulvet.
Da jeg var den eneste uden barn, skyndte jeg mig ned til moren for at høre om hun havde brug for hjælp. Samtidig græd den mindste, så jeg bragte ham over til moren. Den ældste var så forundret over min indblanding, at han stoppede med at græde. Det stod klart, at der ikke var sket noget (godt, børn har gummi-knogler).
Problemet var, at mens alt dette stod på, virkede moren nærmest fjendtlig eller i hvert fald fuldstændig uforstående overfor mit tilbud om hjælp, som om jeg blandede mig - hvilket jeg også gjorde. Jeg havde flere gange lyst til at flygte.
Men jeg har truffet en beslutning. Jeg vil ikke længere se til, gå forbi eller lukke øjnene. Men til min store overraskelse opdagede jeg i dag, at det ikke er spor nemt.
Måske var det fordi jeg gjorde noget andet end jeg plejede - blandede mig, måske er det bare sådan at indarbejde nye vaner - lidt uvant, måske er det bare sådan mennesker reagerer under pres - fjendtligt. Men ligegyldig hvad, så blander jeg mig altså en anden gang. Hvad med dig?
4 Kommentarer »
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Selvfølelig skal du blande dig! Hun var vel bare i chok. Hvis det var mig og mine to børn, ville jeg ha været dig evig taknemmelig. Synes det er så skønt nå nogen feks. lige gider at holde den lille, så jeg kan være mor- der-hjælper og ikke bare mor-der-kommandere overfor den store.
Hmm...tak for at fremhæve denne her slags "dilemma'er".
Vi har lidt af et dilemma herhjemme omkring en dreng, som vi har i dagpleje. Han lever efter kernesund og det ser ud til at ha' konsekvenser, da vi tvivler på at han får protein og fedtstof nok i sin mad. Det er godt nok svært at blande sig uden at virke dømmende.Det er meget svært - men vi prøver...og det er en balancegang, men det gør ondt og er frustrerende engang imellem.
Men jeg tror faktisk på at man/vi/du skal blande sig. Heller engang for meget - end en gang for lidt...
Fedt at du blandede dig...og selvfølgelig skal vi blande os. Når det gælder mig selv, er det som regel mit overskud (eller mangel på), der afgør om jeg får blandet mig...men 2010 skal blive et bland-dig-år! kh Anette
Hvis der ikke var nogen der havde blandet sig, ville det også være forkert. Så ville dialogen køre på det istedet.. Mere dømmende måske endda..
Min tanke er at vi skal handle og blande os i det som står i vores egne værdiers tegn - for hvis ikke så går vi på kompromis med os selv. Og hvad er så mest autentisk.
Jeg blander mig måske nok lidt for ofte vil nogen tænke, og hver gang har jeg ro i maven, for jeg ved at deres reaktioner handler om noget der sker i dem, og ikke konkret på mig. Men noget som min konkrete indblanding eller handling startede..
At de ikke blander sig nok, at de ikke er handlekraftige osv..
Som den kloge og smukke Sofia Manning sagde til mig en dag: "Miriam - hver gang en person reagerer på det du gør, et det i virkeligheden et kompliment. Du giver dem en mulighed for indsigt og udvikling".
Glædelig jul Lykke Rix - jeg elsker når du blander dig i mit liv - bliv ved med det.. ;0)