• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Det bedste ved juleaften?

    25 dec 2009

    Der var to ting, som gjorde min juleaften til noget ganske særligt.

    En jule-gudstjeneste med én af den slags prædikerner som bandt det gamle år sammen med det nye og som satte det hele i sådan et fint perspektiv, om barmhjertighed; om næstekærlighed og om erfaringer fra smerten i stedet for ren nostalgi. Og så selvfølgelig de smukke salmer, fik kuldegysninger mere end én gang...

    juletræ

    Og så var der dansen rundt om juletræet. Med en fin barnehånd i min, og den anden barnehånd i farens, og en lille dreng, som pludselig synes så stor, som gik mellem os og nynnede, og når man fangede hans blik, så man det største, mest begejstrede smil og bogstavelig talt julelys i øjnene. Ind i mellem kom der små begejstrede hvin og kluklatter fra ham. Det var lige til at få tårer i øjnene over og et af de øjeblikke, hvor verden bare stod stille, ja, nærmest forsvandt og der kun var min familie og jeg, et juletræ og endnu en gang de smukke salmer - og så selvfølgelig "nu er det jul igen".

    Det blev en juleaften, jeg ikke selv kunne have planlagt bedre for Noah, og derfor også for mig. Jeg er taknemmelig og gemmer de fine minder om Noahs første "rigtige" jul helt inde i hjertekulen.

    Hvad var det bedste ved din juleaften?

    2 Kommentarer »

    1. Birgitte — 25. december 2009 @ 23:22

      Det må have været de indforståede smil og blikke mellem min kæreste og jeg over de små overraskelser vi havde til vores gæster i løbet af aftenen. Man skal ikke undervurdere værdien i at hoste en juleaften for dem man elsker!
      Rigtig glædelig jul.


    2. Anette — 26. december 2009 @ 09:34

      Det var præstens ord om smerte og lykke og hendes fine bro til, at vi hver især skal finde vores Pagt (med tanke på DRs Pagten) ...og så var det min drengs jubel, da han vandt mandelgaven og hans lige så store vantro, da mormoren hev en vinder-mandel frem også (som hun havde haft med hjemmefra)...Glædelig jul til dig også.


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar