Hvor er tiden?
Hvor er den henne i disse dage - tiden til mig selv. Det var jo meningen, at der skulle være lidt Lykke-tid i denne ferie. Har taget helt fri fra arbejde - sådan næsten da - men det er første gang, jeg sidder ved computeren og rent faktisk har tid.
Og jo, jeg finder masser af lykke-tid ved computeren, for den er så langt fra kun mit arbejdsredskab. Det er også én af mine største inspirationskilder, og som jeg så ofte har skrevet på disse sider, så er det decideret meditativt for mig, at høre og mærke fingrene hen over tastaturet, som eksempelvis lige nu...
- Og så sker det igen, som det så ofte sker, når jeg blogger, at jeg får svar på det spørgsmål, som jeg har stillet, allerede inden jeg har skrevet indlægget færdig. For lige nu er den tid der, også selv om der ikke er meget af den, også selv om der er masser af andet "jeg burde", også selv om den ikke er planlagt, også selv om jeg sikkert bliver af brudt lige om lidt. Men den er der lige nu - og hvis jeg ikke jeg havde skrevet det her, så havde jeg slet ikke opdaget det!
Glemmer vi bare at lægge mærke til tiden for os selv? Har vi sat for mange regler op for den, så vi slet ikke nyder de små uventede åndehuller? Mit svar på de spørgsmål er ja, men heldigvis har jeg lige afsløret mig selv. Ah, indsigtens lyksalighed, når den lander pladask foran mig...
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI









