• opslagstavle
  • Nye kommentarer

  • Arkiver

  • wordpress stat
  • Nytårsfortsæt?

    30 dec 2009

    Egentlig gør jeg det ikke så meget i nytårfortsætter, men mere i fokus. Men det vender jeg tilbage til i et senere indlæg om ikke alt for længe.

    Jeg har i denne måned besluttet mig for helt ekstraordinært at have et helt konkret nytårsfortsæt. Jeg vil se flere mennesker, være mere social, spise mere mad i gode venners selskab, mødes på legepladsen med flere mødre, drikke mere rødvin med veninder, når barnet er lagt i seng. Jeg vil kort sagt pleje mine relationer og forhåbentlig skabe nye.

    Undskyldninger for hvorfor det ikke er præcis, som jeg godt kunne tænke mig, er der masser af, men dem lader jeg lige være. Det interessante er, hvordan jeg får det til at ske. Og her hiver jeg struktur op ad hatten. Indtil dem omkring mig har opdaget, at jeg er den nye sociale mus, så må jeg strukturere det. Jeg tænker følgende: én gang hver 2. uge skal jeg/vi invitere til mad hverdag eller weekend - eller begge. Og i den modsatte uge - således at jeg faktisk har fokus på det hver uge, ønsker jeg mig en rødvin/kaffe-aftale med en veninde uden børn, kun med samtale, lytten og catchen up - og måske en tur i biffen.

    Det kan ikke være urealistisk at se venner én gang om ugen? Vel? Jeg krydser fingre, for der er alt for mange mennesker jeg savner og en helt del, jeg endnu ikke har mødt.

    Har du et nytårsfortsæt, så del endelig, og fortæl også, hvordan jeg kan hjælpe dig med, at holde dig op på det, for det er jo essensen, ellers gentager historien sig om præcis et år...

    1 Kommentar »

    1. Cammilla Rysgaard — 30. december 2009 @ 22:50

      Kære Lykke,

      Super inspirerende blog du efterhånden har fået her :-)

      Jeg har "præcis" det samme nytårsfortsæt... både privat, proffessionelt og i et mix, vil jeg dyrke skønne og spændende relationer.

      Jeg er nu inspireret til, selv at få sat det i kalenderen... ellers ved jeg godt hvad der sker, når tiden flyver!

      Ønsker dig og din familie et fantastisk og lykkeligt 2010.

      Kh Cammilla


    RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar