Hvad er det, der gnaver indeni?

Jeg øver mig. Øver mig på at flytte fokus væk fra mig selv og ud i mine omgivelser, på dem, som jeg holder af, på dem, som jeg ønsker at bruge mere tid med i mit liv og sådan helt generelt. (Og lige nu ønsker jeg så selvfølgelig, at du skriver i kommentar-feltet herunder, at det gør jeg da allerede.)

Men i virkeligheden ved jeg det bedst selv, om jeg har mere at give, om jeg i en årrække har været lidt for optaget af min egen udvikling, og selv om det ikke er sjovt at indrømme, så er svaret langsomt landet hos mig, og lige meget, hvor lidt jeg ønsker at lytte, så ved jeg, at jeg kan gøre det bedre uden at det koster på stress-kontoen. Jeg er sikker på, at det vil give så utrolig meget mere end det koster.

I dag har så været én af de dage, hvor jeg har kunne mærke, hvad der sker, når man oprigtigt interesserer sig for andre, altså mere end jeg har gjort tidligere, og det føles ganske simpelthen vidunderligt - i det helt små, og det er sikkert kun en ændring jeg kan mærke. Jeg har været i kontakt med mange skønne mennesker, har modtaget mails fra andre og kan bare mærke, at det hele nytter - hvilket jo er dejligt, når udgangspunktet er en gnavende fornemmelse indeni. Kender du den fornemmelse - og endnu vigtigere, gør du noget ved den?