År 2020 – ren science fiction? #2
Jeg tænker stadig over, hvor jeg gerne vil være i 2020, men falder hele tiden over de der surrealistiske tanker, som det faktum at jeg i 2020 er 42 år gammel! Det er virkelig svært at forholde mig til og stopper lidt det kreative flow.
Hvis alt går efter planen, har jeg fået de børn jeg skal have, jeg kunne godt tænke mig det blev til 3 stykker (har tidligere drømt om 4, men det er pakket væk efter jeg fik den første). Den sidste er forhåbentlig i hvert fald 5 år gammel. Jeg har ganske givet været selvstændig i de forgange 10 år. Der er en sandsynlighed for at jeg så småt er begyndt at forfølge en ny karriere, hvor jeg ikke på samme måde kan bestemme over min tid, men om det er politik eller anden samfundsnyttig aktivitet, står ikke klart.
Det som til gengæld står lysende klart er, at jeg er ret dårlig til det her science fiction. Læg eksempelvis mærke til det meget vage ordvalg i dette indlæg.
Jeg kunne som det fremstår ovenfor godt bruge lidt hjælp. Og jeg lover at jeg vender tilbage med mere - men det er faktisk lidt grænseoverskridende, mærker jeg. Det er sværere, hvor jeg er om 10 år, end det er at dele mine mål og fokus-områder for 2010. Underligt, for det kan I jo holde mig op på i modsætning til i hvert et tidsperspektiv på 10 år (med mindre I er virkelig trofaste...). Hvorfor mon det er sådan?
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI









