Filmisk skønhed?

Ja, bogstavelig talt. Vi har nemlig set Avatar. Jeg afslører ikke noget særligt om handling, for den er ganske ordinær, altså en klassisk storfilm. Men skønheden og fantastisen blev jeg simpelthen så rørt over. Det er 3D på en afdæmpet, næsten underspillet måde, lige indtil jeg prøvede at tage brillerne af et øjeblik. Skønheden blev med det samme grå og kedelig.

Men mest af alt er jeg fascineret af detaljerne i historien, symbolikken og referencerne. Ja, vel i virkeligheden filmens spiritualitet. De modstridende værdier er måske nok skåret ud i pap, men intet af det gør noget, for det er smukt. Den verden avataren skal ind i tror på at al energi er til låns, kan på mest sci-fi-agtige men samtidig enkle vis connecte med dyr og træer sådan helt bogstaveligt og fremstår som et oprindeligt folk, som ærer deres forfædre og passer på alt levende. Og så er det meste af naturen selvlysende om natten.

Nej, det her kommer til at lyde lige så fladt, som det så ud uden 3D, så på med brillerne og gå ind og nyd en storslået fantasi (gad godt selv eje sådan en fortællekraft og evne til at tænke ud af boksen) - og en fin form for spiritualitet, som er virkelig smuk.

Og PS. Her et godt fif, for det var godt nok svært at få billetter i Imperial: Duk op ca. 30-40 minutter før filmens start med en god kop kaffe og stil dig i køen for uafhentede billetter. Vi kunne ikke have fået bedre pladser i salen, om vi så havde fået lov at vælge først.