Kommentarer til: Findes svaret i smerten?

Af: Lykkens Pamfilius

Lykkens Pamfilius — Wed, 13 Jan 2010 10:24:48 +0000

Tror, at der altid er et svar at finde i smerten. Det er vel netop derfor, at der er smerte? Fordi et eller andet skaber disharmoni eller konflikt og dermed påfører os smerte. Hvis alt var fjong, ville der ikke være smerte.

Så der er altid et svar at hente i smerten - hvis vi vel at mærke (og der har du en god pointe) bliver i smerten og lytter, i stedet for konstant at flygte, fordi vi er bange for, hvad det er smerten forsøger at fortælle os.

Vi gør kun smerten større ved at frygte den ...

Bon Voyage!

Af: Camilla Mørk

Camilla Mørk — Mon, 11 Jan 2010 22:34:25 +0000

Jeg lægger en hånd på brystet og stiller (højt) mig selv spørgsmålet. Og venter. Den første tanke der dukker op, tager jeg fat i, og spørger mig selv: "Er det dét?" Hvis jeg mærker en reaktion, har jeg fat i noget og kan spørge videre med udgangspunkt i det forrige svar. Hvis jeg får en ikke-reaktion, stiller jeg det oprindelige spørgemål igen. Og venter.
Jeg har nemlig opdaget, at min krop kan fortælle mig, om min hjerne rammer rigtigt. Og fordi det kun er når noget er virkelig svært for mig, at jeg bruger metoden, så viser det rigtige svar sig ofte i gråd, en sammentrækning i maven eller noget andet smertefuldt.

God ferie, kære Lykke.

Af: Karin

Karin — Mon, 11 Jan 2010 08:54:35 +0000

Overspringshandlinger er jeg mester i, når jeg leder efter svar og mærker angsten, smerten, frustration og usikkerhed. Når svaret ligger dybt nede og jeg virkelig skal grave og se masser af utryghed og smerte i øjenene, så bider jeg lidt over. Jeg tillader mig at overspringe lidt og vender så tilbage, gentager - det virker... for mig...næsten hver gang
Kh Karin